fredag den 1. januar 2016

2015 - du gjorde hvad du kunne, men nu tager jeg altså lige over

At vågne op til et nyt år badet i det flotteste solskin, og med den fineste stille forårs stemning, med fuglefløjt og solens varme i ansigtet, er da lige til at blive både taknemmelig og lykkelig af.



Her på kanten af civilisationen ligger et villakvarter. Mit hood. Alt er som det skal være på sådan en 1. nytårs dag. Der er rester af konfetti i de få vandpytter der har overlevet i en plads i skyggen. Der lugter af krudt og barberskum, og jeg er godt tilpas med at det hele er overstået.
Både jul og nytår. Det har været hyggeligt, som i rigtig hyggeligt. Men nu gider jeg ikke mere, og vil bare gerne glide ind i hverdagen igen. At stå op om morgenen og gå i det samme spor som dagen før. Gerne med en lille afstikker i ny og næ, for at undgå at det bliver for kedeligt. 

Året 2015 har været en hård kælling at danse med.
Egentlig har jeg ikke noget at klage over. Vi har ikke været udsat for nogle katastrofer. Men 2015 har bare føltes som at kravle med bare knæ på sandpapir korn 180.....med salt på.





Jeg har brugt rigtig meget energi på at finde mig et nyt job. Og det lykkedes. Jeg er stødt på muligheder som jeg ikke havde lyst til at afprøve, og jeg har søgt muligheder som jeg ikke fik chancen for at afprøve. Men vi fandt hinanden til sidst. Den rette mulighed og mig. Jeg er lettet og spændt.



Så egentlig er jeg mest lettet over at slippe af med 2015, Som jo iøvrigt ikke engang kunne præsentere noget ordentlig sommervejr.

Jeg håber at 2016 vil blive et år med spændende udfordringer og masser af overskud til at opleve det det hele i virkligheden handler om - at nyde livet og hinandens gode selskab. 
Jeg vil hermed også gerne sende en kæmpe tak de alle de stakkels mennesker der har været så seje og overbærende, at de har kunne holde mig ud i 2015. Jeg lover at prøve at være godt selskab i 2016.


torsdag den 5. november 2015

Efterår


Skoven var helt helt stille. Ikke en vind rørte sig. Luften var tilpas lun, så man kunne gå uden handsker.


Duften af efterår.


På udkig efter nisser.


Vi går med hund igennem skoven og mærker efteråret helt tæt på.


Niels Bugges Kro i Hald ved Viborg. Her er så hyggeligt. Og de laver gode kager....og varm kakao. En dejlig afslutning på en skøn tur i skoven.

torsdag den 24. september 2015

Dødens pølse versus den hjemmelavede

En dag i sidste uge skete der noget ganske uventet. Om morgenen havde jeg ikke set det komme. Men ved 10.30 tiden fik jeg pludselig nok af industrifremstillet pølsepålæg, der er pumpet til randen med Natriumnitrit. Altså E250 (også kaldet dødens pølse).

Ja, man kan vel nærmest beskrive det som et kald. Jeg har faktisk igennem længere tid ledt i samtlige lokale supermarkedskæder efter nitritfrit pålæg. Det jeg kan støve op, begrænser sig til spegepølse, leverpostej og diverse fiskekonserves. Man kan også godt få økologisk kød- og kyllingepølse, men det kan mine drenge ikke lide. Hvilket jeg faktisk godt kan forstå. Jeg nægter også at sætte tænderne i det. Det drejer sig både om konsistens og smag, der minder lidt om en eftersidning på en varm sommereftermiddag.

Vores lokale Fakta har netop taget 3 slags økologisk pålæg ind i deres sortiment. Men det er jo lidt dyrt. Altså vi taler 2-3 kr. pr. skive. Det er netop der jeg forvandler mig til madpakkernes NSA. Jeg KAN ikke lade være med at bemærke at jeg, når jeg efter endt skole og børnehavedag tømmer madkasser, faktisk jævnligt smider de dyre skiver direkte i skraldespanden. Der er naturligvis lige så tit spist helt op. Vi arbejder altså med en nødvendig margen her, der medfører et uundgåeligt madspild.

Nå men tilbage til det her kald jeg fik ved 10.30 tiden engang i sidste uge.
Kl. 12.00 står jeg i mit køkken med samtlige ingredienser til en rullepølse, samt en rullepølsepresser. 
Slaget (altså kødet) blev skaffet ved slagteren, som var så håndværker-argtig, at han lige "filede det til" for mig. Her snakker vi om at han tog huden af dyret. Eller i hvert fald det meste af huden....


Åh hvor jeg føler mig Camilla Plum'sk.



 Kød i korsét.


Nu er fryseren fyldt op med hjemmelavet, skiveskåret, E250 frit rullepølse til en meget konkurrencedygtig kg. pris. 149,- Den er ikke økologisk bevares og prisen på de 6 skalotteløg, krydderier og strøm er heller ikke lagt til. Men jeg er alligevel godt tilfreds. Især med at kunne spise den i rå mængder som jeg lyster, uden at spekulere på at jeg samtidig indtager, det som økologerne betegner som fuldstændigt unødvendigt, Natriumnitrit E250. 

Selvom fryseren stadig bugner af lækker rullepølse, kan jeg ikke vente med at lave en mere. Denne gang vil jeg prøve at lave den af nakkefilet, der indeholder knapt så meget fedt.

Opskriften jeg bruger har jeg fundet hos Lone Landmand Det er nemt og sjovt.
Hvis du vil prøve opskriften af selv, så vær opmærksom på at saltlagen er ret kraftig, og rullepølsen risikerer at blive for salt i smagen. Brug evt. kun 150 gr. salt eller lad kun rullepølsen trække i lagen i 1 døgn. 

Nu kommer mit næste projekt så. For med to madpakkespisende og rugbrødselskende drenge i huset skal der lidt variation til. Hamburgerryg. Men det kan åbenbart heller ikke skaffes uden E250. Heller ikke selv om man gerne vil koge den selv. Den er forhånds pumpet fra fabrikken med Natriumnitrit. Vi skal åbenbart ikke have noget valg. Man kan godt købe økologiske hamburgerryg på nettet. Men inden den når frem, så har den kostet 350,- pr. kg. pga. leveringsomkostninger.

Jeg arbejder videre på sagen.

tirsdag den 25. august 2015

Noget om at være i god tid med garn og kunst

Vinteren står for døren.....eller efteråret er i hvert fald lige om hjørnet. Så man kan jo lige så godt komme i gang med årets halstørklæde. Jeg var faktisk gået i gang med et ensfarvet, i min gamle yndlings farve - blålilla. Men det føltes ikke rigtigt. Så jeg sadlede om, og kampkøbte ind til et nyt projekt to dage før vi skulle på sommerferie. 

Tørklædet skulle være rustikt og i støvede farver. Og så skulle det naturligvis være i en kvalitet som kunne accepteres af HKH KP Mary. Det er vel det mindste man kan diske op med, når man nu selv skal strikke projektet sammen. 

Valget faldt på Tynn Alpakka fra Du Store Alpakka. Meget lækker lama der. Kan anbefales.





Pludselig synes tanken om efterår og kulde knapt så triste. Jordens bedste undskyldning for at gøre noget godt for sig selv. Flere af dem tak.

Apropos at gøre noget godt for sig selv, så har jeg virkelig haft gang i den store krea-kasse igen.

Det er flere år siden jeg sidst slog mig løs som husmor-kunstner. Jeg har længe haft lyst, men ikke tid. Ej heller inspiration. 
Men pludselig, som et lyn fra en klar himmel slog det mig, og inspirationen var nem at finde. Jeg har jo et meget svagt punkt for Michael Kvium. Så jeg måtte bare lave min egen Kvium. 






  


Om jeg er tilfreds med resultatet. Oh jo. Det er jeg da. 

Nu går jeg og varmer lidt op til at male en Thomas Kluge......nej, det er gas. Kluge er for hård.

Jeg har malet en del klat værk. Altså den slags kunst som ikke ligner noget som helst, men som højst refererer til en stemning eller en følelse. F.eks. det 4 stykke kiksekage. 
Men trangen til at male noget man ikke kan være i tvivl om hvad skal forestille, havde altså meldt sig. 
Der er en del symbolik at diskutere i billedet. Hvad er det nyheds mediet gør ved hans udsyn, og hvorfor har han hænderne på ryggen? Og er de bundet?

onsdag den 22. april 2015

Nu med jordbæravl

Jeg kan ikke finde ud af om det er for tidligt. Men jeg magter ikke at vente længere. Nu har jeg anlagt et jordbærbed. Med ikke mindre end 10 forskellige sorter. Der skulle være noget for enhver smag. Mørk rødt, pink-agtigt, hvidt, med bubbelgumsmag, ekstra sødt, stort, småt, tidligt, middeltidligt og sent. Gro for ind i h...... Det ender med at jeg skal have hyret en flok polakker til at høste marken engang. Uh det bliver godt.




Dokumentationen er naturligvis på plads, så jeg kan finde frem til mine yndlingssorter når der skal tages stiklinger til nye planter.


Rabarberen er blevet plantet ud efter flere sæsoner i en zinkspand og jeg kan allerede se at den elsker sin nyvundne frihed.



Kartoflerne gør som de har fået besked på.




Det samme gør æbletræerne, som blev plantet i efteråret 2013. Der blev ingen æbler i 2014. Blomsterne faldt af. Jeg har dog tilgivet de små kræ, idet jeg formoder at de blot brugte deres energi på at lave rødder. Men den undskyldning køber jeg altså ikke i år. Jeg står klar med kurven.



Syrenen lader op til en flot sæson. Sidste år havde jeg ikke styr på hvornår man skal beskære en syren. Så i efteråret 2013 fik jeg klippet næsten alle de skud af der skulle blive til blomster i foråret 2014. Nu er jeg fuldstændig indforstået med at man jo altså beskærer sin syren umiddelbart efter blomstringen, så den kan lave nye skud med anlæg til blomster til den næst kommende sæson.



Bare fordi jeg syntes den er flot og fordi den er begyndt at vågne efter vinteren.



Bærhaven, som indtil nu har bestået af to solbærbuske og 9 hindbærplanter (den tiende gik ud), får i år selskab af en ribsbusk og en stikkelsbærbusk. Jeg ved godt nok ikke hvad jeg skal bruge disse to typer bær til, men jeg har en forestilling om at de ville se flotte ud på en lagkage sammen med hindbær. Og så skal jeg jo naturligvis have dem i min have. Det skal nok vise sig at skidtet slet ikke modner samtidig, så det med lagkagen slet ikke bliver til noget.




Til sidst er der lige 3 forskellige sorter af tomatplanter, som bare venter på at der bliver varmt nok udenfor. Jeg har ikke noget drivhus og skal for første gang forsøge mig med tomater på en sydvendt mur. Er en smule præstationsangst overfor projektet. Har nærmest Googlet mig selv lam i armen. Men har ikke rigtigt fået svar på hvornår man må sætte tomater på friland. Der må naturligvis ikke være frost. Men så er der også noget med at der ikke må være temperaturer under 8 grader!!! Jamen hvor længe kan man holde dem hen i de små potter i vindueskarmen. De er jo helt vilde efter at komme lidt ud. Jeg får helt skyldfølelse og føler at de kigger bebrejdende på mig.

tirsdag den 14. april 2015

"Nå men hvor kom vi fra" + tanker om kompost

Slut med slendrian og hængepartier. Nu skal vi altså ud over stepperne. Det er forår og mit kamera samler støv. Desuden har min mor klaget over mit fraværd her på bloggen. Hun døjer med at følge med i hvad jeg laver.
Så dette indlæg er især til dig mor. MEN det er naturligvis også til andre der holder af at læse om min hverdags banaliteter.

Siden sidst har det jo været vinter. Rimelig kedelig årstid hvis man spørger mig. Faktisk så kedelig at jeg ikke engang har følt mig inspireret til et eneste blogindlæg.

Men nu er det jo forår. Fuglene synger og jeg kan komme ud i min have igen, hvilken jo efterhånden har udviklet sig til en lokalafdeling af Haveselskabet. Så hvis du ikke gider at læse om haver, så find på noget andet at lave nu. På nær dig mor. Du SKAL læse videre.

Det er dog ikke fordi jeg har meget at vise frem. Men jeg går meget op i jordbundsforhold, gødskning, kompost og den slags. Jeg låner faktisk bøger på biblioteket om den slags.

Sidste år satte vi jo en hæk for at skabe lidt rum omkring terrassen og vi lavede en bålplads.





I år er vi blevet modne til operation "Køkkenhave". Og nej! Der er stadig ikke overladt noget til tilfældighederne. Selv om vi dog har været nødsaget til at indføre begrebet "inden for tolerancen". Ellers får vi simplehen aldrig gennemført noget som helst, men ender med at tænke ethvert projekt ihjel. Bålpladsen havde nær resulteret i at vi måtte til afstemning om hvorvidt det var huset eller portnerboligen (Red. have skuret anno 2012) der skulle rives ned fordi de ikke stod i vatter i forhold hinanden. Det endte dog med at vi i samråd vedtog at bålplads skulle anlægges i overensstemmelse med hækkens vinkel, da det var hækken der stod tættest på projektet. Det smertede dog vores begges ordenscenter i hjernen da beslutningen blev taget. Men i år kan vi begge to godt se at med de relativt store mål man arbejder med i en have, så er det nok ikke så skide vigtigt om man sidder i en korrekt 90 graders vinkel i forhold til et skur i den anden ende af haven, når man skal riste en smule skumfidus.  

Vi er som tidligere nævnt blevet skænket have jord bestående af ca. 95% ler og 5%  et eller andet andet. Vi har egentlig nok udfordring med at få græs og hæk til at gro i skidtet. Derfor har vi, præcis som alle andre her i kvarteret, valgt højbeds metoden til vores lille selvforsyning projekt.




4 galvaniserede metalrammer af 120 cm x 120 cm i højden 25 cm skal nu gøre det ud for frodig køkkenhave. Indtil videre lader frodigheden dog stadig vente på sig. Men jeg forventer inden længe at både kartofler, morgenfruer, rucola og gulerødder i alle regnbuens farver vælter op ad jorden.

I forbindelse med dette projekt har jeg også grundlagt et komposteringsystem, så jeg kan lave min helt egen dyrbare, velomsatte, gennemgnaskede luksuskompost til at sprede imellem mine kommende grøntsager. Ja jeg startede faktisk allerede sidste år. Men det var egentlig bare en ordentlig stak kant afklip / plantedele som var blevet deponeret i et fjernt hjørne, fordi ingen orkede at køre det væk. 
Og tænk engang - der havde det ligget og forvandlet sig selv til fin jord, lige klar til at blive kørt ud i haven igen. Det er f...... smart. 

Så nu har jeg læst en bog om kompostering. Egentlig var det jo ikke nødvendigt, da jeg selv om jeg overhovedet ikke forsøgte at frembringe kompost, alligevel endte med at stå med fin kompost. Men jeg øjnede åbenbart lige en mulighed for at tænke noget ihjel. Jeg modstod imidlertid fristelsen, og har nu for alvor fået blod på tanden.
Jeg har nu taget det næste skridt og inddraget noget af køkkenaffaldet i projektet. Jeg kan næste ikke vente med at se resultatet. Jeg kan faktisk finde på at gå ud til min nye kompost beholder, bestående af 2 x 2 pallerammer oven på hinanden, bare for lige at lette lidt på presseningen, bare lige for at se om det går frem ad. Bliver helt varm om hjertet når jeg ser en orm der neden. "Spis bare løs min ven".





Således fik jeg langt om længe skudt et indlæg af. Jeg beklager at det mest kom til at handle om rådnende plantedele denne gang, og håber snart at vende tilbage.

lørdag den 23. august 2014

Jeg ved godt at det er for meget forlangt....

....men kom nu med noget mere sommer. Jeg magter ikke hvis efteråret skal starte allerede nu.

Vi har haft en fantastisk sommer. Vejret var som timet efter vores sommerferie. 
Den første uge i sommerhus i Nordjylland. Jeg havde skam mit kamera med......jeg havde bare glemt batteriet i opladeren derhjemme. Så jeg sled mig igennem en hel uge, kun bevæbnet med kamerat i min mobiltelefon. Nu vel - det er en iphone. Jeg burde ikke klage, men det satte virkelig min fotoglæde på en prøve. Det bedste var dog at jeg slap for at slæbe på min spejlreflekskamera.

Den første - og mest begivenhedsrige uge i vores sommerferie, er derfor kun meget sparsomt foreviget.
Jeg vender muligvis tilbage til dette emne når jeg engang får bakset billederne fra højteknologisk mobillos, over i lavteknologisk PC (læs: det sker sandsynligvis aldrig).

Indtil da bringes her et mini potpourri af sommerøjeblikke fra 2014.


Øverst fra venstre: Anton med pandekage, tur til Fur, Uffe der nyder at familien står til disposition HELE dagen, ny anlagt bålsted i have indvies, purpur solhat der var så venlig at blomstre lige der i min have og til  sidst - solnedgang over Ikast aka Danmarks røvhul. Så er det da ikke så slemt endda.

søndag den 22. juni 2014

For 19 år siden gik jeg på højskole....

...i Skals. Er man ved at blive gammel når man foretog sig noget på egen hånd for 19 år siden?

Skals - Højskolen for design og håndarbejde. Dengang kaldte vi den bare for Skals H. Det var sommer med sommer på. Masser af søde mennesker, spændende aktiviteter, gode fester og et fantastisk ungdoms minde at have i rygsækken. Nu føler jeg mig virkelig gammel.....


Vejret var godt som for 19 år siden. Selskabet var det samme. Jeg havde slået følge med Faster Mette som jeg har kendt siden dengang vi mødte hinanden på et 5 måneders ophold på Skals H.



Der var toplækkert håndværk, god kvalitet og ægte Skals stemning. Hvis man har været der, ved man hvordan det føles.




Det aller bedste ved Højskolen i Skals er at de ikke går ned på detaljen. Der er ikke noget der ikke er velovervejet, og alting er så pænt vedligeholdt og personligt, på trods af at det er en skole hvor der har været tusindvis af mennesker der har taget ophold af kortere eller længere varighed.


I går da jeg besøgte skolen lagde jeg for første gang mærke til hvor fin haven også er. Det lagde jeg ikke så meget mærke til i de skønne ungdoms'daw, hvor det handlede mere om at navigere udenom diverse stauder der stod alle vegne, når man kom hjem fra den lokale kro ud på de små timer.


Vi mødte mange spændende mennesker. To der bestemt har fortjent at blive nævnt er Eva og Henriette der står bag disse tre bøger. De har udformet et virkeligt smart koncept. En grundbog med alle teknikkerne til læder og skindsyning. Derefter har de lavet en fin fin inspirationsbog med idéer til ting i læder og skind.


De to skønne damer Henriette Andersen og Eva Deigaard Lepri.


Stemningsbillede fra den sal hvor jeg kom til at elske højskolesangbogen for 19 år siden.


Der var så mange fine ting. Hvem der dog bare havde tiden.....



Eller jordbær broderet så sirligt at man ikke kunne tro sine egne øjne.


Og ja......et nærmest poetisk maskingevær. Den slags syede vi altså ikke i min tid. Min gamle broderilærer Jytte, ville have korset sig og tvunget én til at brodere en nålebog i stedet.


Men nu hvor det er nået så vidt, så er det fint at der er tilhørende skudhuller. Arrangementet står fantastisk til de lyserøde pelargonier i vindueskarmen. 

Nej, det er naturligvis skønt at se en applikeret automatriffel på Skals. Hvis det var de samme nålebøger år efter år, så var der jo ingen grund til at komme igen. Og det fortjener stedet. At man kommer igen. Og måske oplever sin egen højskoletid igen i glimt.

Det er igen næste år i juni, hvis du vil se noget orn'lig syg håndarbejde udført af mennesker, der har været så heldige at de har haft den tid og ro der er til stede på Skals, inden de smutter ud af tidslommen igen til det pulserende liv udenfor.