Nedtælling til sommerferie

Imens vi nøjsomt tæller ned til sommerferien, kan vi jo lige så godt hygge os. Det er jo ingen sag når vejret minder om sommer, og dagene (og aftenerne) er lyse som i en sang fra højskole sangbogen.

Anton er startet i SFO. Han er stor. Den anden dag førte han følgende samtale med sin far ude på badeværelset:

Dan: Kan du huske at skylle vasken ren for tandpasta, når du er færdig med at børste tænder?

Anton: Årh, jeg bliver ved med at glemme det.

Dan: Så må du prøve at huske det.

Anton: Jamen det kan jeg ikke. Min hjerne er ond.

Sådan kan man jo lige pludselig gå over til den mørke side. Man lærer mange spændende ting (og ord og vendinger) når man lige er startet i SFO. Han spørger lige pludselig om hvor grønlænderne får grøntsager fra, eller hvordan fisk trækker vejret. En dag spurgte han også om hvad der får hjulene til at dreje rundt på bilen. Gudske tak og lov for Google siger jeg bare.

 Sommer er bare barnefødder



 Sommer er ophold på farfar og Lis' bådbro....og en tur på vandski for dem der tør.

Jeg tør ikke.

Sommer er solbrune drenge der vander alt hvad de kommer i nærheden af....også blomsterne.

 Sommer er mælkebøtte saft på yndlingsblusen.

 ....og i håret.

Hverdag med hverdag på

Ja, tiden går når man morer sig. Græsset er både blevet grønt og lærerne har fået lov at komme på arbejde igen. Så gik april måned med det.

Aaaahhhh......



Vi har set køerne blive sluppet på græs. Ja, de økologiske køer altså. De ikke økologiske køer, de står stadig og tygger drøv indendørs. Og det er vist også at foretrække, for der er da stadig væk så r.. koldt i det her land, at man nærmest konstant går rundt med permafrost i ballerne. Og så blæser det som ind i H, måske ikke hver dag, men så hveranden dag da.
Nå men nu er klynk jo kun noget for afdankede rockmusikere og faggrupper der lige er blevet overtrumfet af et regeringsindgreb. Så vi har været i haven.

Kampen imod tung, ond, grim lerjord fra sidste år er nu genoptaget. Der er blevet sat blåbærbuske i rigtig surbundsbed, og vi har da også lige plantet et træ. Ingen af delene ser ud af meget lige nu. Men hvis vi er heldige springer de ud i stedet for at dø. Jeg venter stadig på livstegn fra diverse stauder ovenpå efterårets tsunami. Det skal vi i øvrig også have fundet en løsning på i løbet af den (forhåbentlig) kommende sommer. De er periodiske oversvømmelser må ophøre. Vi er muligvis ude i noget opgravning af dele af haven.....igen. Men skidt med det. Vi har jo ikke andet at lave.

Her til aften er der blevet bagt pølsehorn (med kyllinge pløser - meget multikulturel-venligt) til Antons afslutning på børnehavens Humlebi stue i morgen. På onsdag har jeg et skolebarn og et børnehavebarn i stedet for to børnehavebørn. Eller kan man egentlig kalde et barn der kun går i SFO, for et skolebarn? Det foregår da i hvert fald henne på skolen.

Anton glæder sig helt vildt. Han er spændt og føler sig stor. Han laver lektier på sin tavle hver aften inden han går i seng. Han regner og tæller. Han er rigtig god til det. Han kopierer og skriver lange ord af fra alting med tekst på. Emballage, bogtitler osv. Han er helt klar til at tage hul på de næste 15 til 20 år med skolegang.

Hvordan Thailand blev til Quedlinburg

Nu er jeg altså blevet træt af at vente på den sponsorerede charterferie til Thailand. Jeg har derfor taget sagen i egen hånd, og bestilt feriebolig i Quedlinburg, som er beliggende i.......Harzen. HA! Vi skal fanden  fiseme til Harzen. Ha ha. Jeg betragter det som den optimale hævn over charterbranchens udeblevne sponsortur. Jeg har aldrig før været i Harzen. Men min, nu afdøde, mormor talte altid så pænt om Harzen.

Jeg ved ikke om min mormor nogensinde har været i, den UNESCO kulturarvs-listede by, Quedlinbug.  Men jeg har lavet lidt research og fundet ud af, at der er en gade der hedder Pölle, og at de bryster sig af at have huset en hellig Mathilde. De har 37 restauranter og hele 3 turistattraktioner, som vist alle sammen var noget kirke-værk. Jo jo.
Jeg aner ikke hvad vi skal få tiden til at gå med i Quedlinburg. Men på den anden side, hvad skulle vi lave i Thailand. (Udover at bade, drikke kokosnøddedrinks, sove i hængekøjer, blive solbrændte og tage dykkercertifikat) Vi skal bare slappe af, besøge drypstenshuler og miner, spise sauerkraut og finpudse vores tyskkundskaber imens vi promenerer ned af Pölle. Det er da også værd at glæde sig til.

Målet for ferieplanlægning 2013 var egentlig Toscana.......indtil vi fandt ud af hvor ulidelig langt der er til Toscana. Så arbejdede vi lidt i Sverige. Men det blev nedstemt, da der er fuld af myg og svenskere og vejret er sikkert lige så dårligt som i DK. Vi ville syd på. Men altså ikke siddesårs-langt. Så var det at jeg hørte min gamle mormors stemme for mig. "Der er så smukt i Harzen". Harzen it is.

Sponsoreret indlæg!

I forlængelse af forrige indlæg, omhandlende det at være en nem forbruger, kommer her et vaskeægte sponsoreret indlæg. Som alle tidligere indlæg, er dette indlæg også sponsoreret af.....ja, mig selv.

Jeg kan ligesom fornemme at der i blogland er et temmelig stort marked for sponsorerede indlæg. Dette marked agter jeg nu også at tage del i. Derfor byder jeg nu min blog til fals for ussel mammon.

Selvfølgelig arbejder jeg med en bagatelgrænse. Jeg er da tidligere blevet tilbudt 100,- i rabat, hvis jeg ville offentliggøre mine køb fra en bestemt hjemmeside på min blog. Det er ikke den slags navle-nuller-trillerier jeg taler om. Jeg taler om noget man virkelig kan bruge til noget. Og noget man virkelig gider at vise frem. Tillad mig at nævne i flæng.

Charterferie til Thailand for 4 personer i 14 dage, all inclusive
Jeg kan tilbyde al den reklameplads der overhoved kan mases ind på bloggen. Desuden vil samtlige 4 deltagere gladeligt lade sig fotografere i T-shirts med firma logo. Vi kan også godt blive enige om noget video dokumentation, live blogging under hele rejsen med daglige opdateringer. Desuden kan jeg tilbyde at finde mit login til Facebook frem, og kaste en besked rundt. Ja, det kan vist ikke blive bedre hva´? Andre ønsker overvejes gerne.

Håndværker til ombygning af to brusenicher
Her er vi ude i at jeg gerne lader hele processen dokumentere her på bloggen, inkl. diverse logoer og bannere løbende over skærmen, imens stor svedig, lækker håndværker sviner hele mit hjem til, når han lige fikser, at hive to meget tilkalkede glaslåger ned, og i stedet murer noget kant op, så jeg kan få sat et par bruseforhæng op.
Her kan jeg også tilbyde noget reklame streamer på bagklappen af en Suzuki Swift, hvis der har interesse.

Fast 50 mm objektiv til Nikon D7000
Ja, her er vi helt nede i småtingsafdelingen. Men jeg vil ikke være nærrig med reklame pladsen på det her område. Bloggen her er jo et rent reklamemekka når det drejer sig om produkter i fotogenren. Med mine fototalenter vil salget med garanti stige mærkbart på blot et par dage. Ja Nikon, hvis ikke I tror mig, så lad det komme an på en prøve. Jeg er frisk.

Gavekort til planteskole
Det er masser af uudnyttet potentiale på havefronten her på bloggen. Vi er jo først lige begyndt at omdanne 1100 m2 led lerjord, til frodig have paradis. Jeg kommer så sjældent ud (ja altså med mindre at charterbranchen snart slår til iht. øverste reklametilbud) at det meste af mit liv foregår hjemme, og det ser derfor ud som om jeg ikke har andet at blogge om sommeren igennem end min, indtil videre, kønsløse have.

1 års forbrug af (Summerbird) chokolade
Få en sand chokolade feinschmecker til løbende at kaste omtale ud i æteren. Jeg kan tilbyde ægte indlevelse, foto dokumentation (kvalitet afhænger helt og holdent af Nikon. Se reklametilbud nr. 3 ovenfor) og en livslang afhængighed. Jeg vil anmelde både gamle, nye og kommende produkter. I skal ikke tænke på mit helbred i den forbindelse, idet jeg lever efter devisen "hellere en sund sjæl, end et sundt legeme".

Nu har jeg så fået åbnet for posen, og jeg sidder klar ved tasterne. Men husk - det er min uforbeholdne mening I får. Dvs. hvis ikke håndværkeren er lækker nok, så forbliver det ikke en hemmelighed.

Jeg er for nem

Jeg er jo sådan en nem forbruger. Lad de rigtige personer vise mig noget og jeg er straks solgt.
Tag nu for eksempel alt det lækre daily junk man kan købe hos Wenche lige her. Jeg har naturligvis været der, og anskaffet mig det fine hobbyblad "Kleinformat", som jeg jo godt vidste var på tysk, og som jeg jo egentlig ikke har noget at bruge til. (Jamen helt ærligt, der er en 6 siders billedreportage om hvordan man bygger en papkasse om til et legehus. Det kunne jeg nok godt lige have klaret uden så lang en manual) Men det er et lækkert blad. Og det er noget helt ualmindeligt lækkert dims. Klister-dots og PINK nylonsnor. Total god stil der.....som jeg holder uden for drenge-rækkevidde. Ellers ved jeg godt hvor de dots ender.....over alt.

Jeg har desuden været mere en uhyggelig tæt på bare at bestille det legendariske duft fænomen Molecule 01 på nettet. Helt uden at have prøvet den først. Det er den duft, der ikke er en parfume. Men noget væske uden duft, der eftersigende skulle udvilke den mest fantastiske og personlige duft ud fra ens egen kropsduft, når den kommer i berøring med huden.

Det var på nettet jeg havde læst om Molecule 01, og jeg havde kigget i nogle forskellige butikker efter den. Til sidst fandt jeg den i Salling i Aalborg. Den kostede vist 600,- så jeg tænkte at jeg nok hellere lige måtte låne et lille pift inden jeg fandt dankortet frem.

Og gudske tak og lov for det. For når det stads kom i kontakt med min hud, udviklede den ikke som forventet en duft af gudinde. Jeg kom nærmere til at lugte sådan......lidt harskt. Både Dan og min mor gav mig ret. Jeg mere lugtede end duftede.
Det kunne jeg faktisk godt gå hen og blive lidt småmopset over. At min helt egen personlige duft......er gammel og harsk. Hrmf!! Godt jeg ikke fik kastet penge efter det sprøjt.

Det vil faktisk sige at jeg har 600,- der stadig brænder i min lomme. Så bare præsenter mig for noget på den helt rigtige måde, så er jeg klar til at redde Danmark ud af den økonomiske krise. Katjiiingggg.

Frisk luft - ja men så kom da med det

Nu er vinterferien ved at lakke mod enden for vores vedkomne. Det sidste store projekt blev en tur til Vesterhavet med farfar og Lis. Det var en dejlig tur, der fik samtlige deltageres kinder til at lyse rødt på neon måden. Meget friskt, moderne og ikke mindst klædeligt.

Ja, det er nok ikke Michael Kvium der har været forbi her. Men det er egentligt meget pænt.



Fyrregrene som kystsikring. Ærgrede mig over at vi ikke tog juletræet med her ud. Det står stadig hjemme i haven. Drengene har hængt sandkasse legetøj på det og lagt sten under det som julegaver. Det har ikke tabt en eneste nål. Jeg tror bare jeg sætter det om bag ved skuret, så kan vi spraye det sølv og bruge det igen til næste jul.

Dette billede er taget få sekunder før jeg bukker mig ned, og stikker hele møllen op i kameraet. Damen har tilsyneladende fundet en helt unik sten!
Jeg håber på hver gang jeg er ved havet, at jeg finder bare et lillebitte stykke rav, eller et lækkert stykke drivtømmer. Men nu er jeg nok ikke typen der snubler over den slags ting. Det eneste jeg fandt var en rådden sæl, som jeg dog undlod at tage med hjem.

Uffe var ikke rigtig indforstået med at sælen for længst var afgået ved døden. Han hoppede rundt og ville lege med dyret, på den der "jeg-er-faktisk-pisse-ræd-for-dig-men-hvis-du-vil-lege-er-jeg-helt game" måde.


 

Ja, guds fri natur kan være en grim kælling. Prøv lige at se et ansigt jeg kan stille op ved synet af en harmløs strandsten. Det er da godt at jeg har sådan en lang næse. Der er rigeligt med plads til næserynken.


 

Hele forsamlingen med vinden lige i masken.

Da vi besluttede at vende om for, at køre til Ringkøbing for at spise frokost, havde permafrosten bidt sig ubarmhjertigt fast i mine baller. Jeg var faktisk overbevist om at sædevarmen i bilen, var gået i stykker, fordi varmen slet ikke var i stand til at trænge igennem 10 cm frossen spæk. 

Ringkøbing var lige så hyggelig som altid, og kaffen var varm og velkommen. Det sammen var selskabet.

Kulturel indsigt - Bar røv og røde pølser

I denne uge holder vi vinterferie. Bare fordi vi kan. Det er ved at være sidste udkald for at holde ferie i andre uger end i skolernes ferier, da Anton skal starte i skole til sommer.
Vi tilbragte feriens første weekend i Aalborg, hjemme hos mormor.
Mormor er altid gæstfri, og lægger gerne hjem til et senarie, der leder tankerne hen på en fjendtlig bosættelse. Vi roder, sviner, larmer og fylder det hele når vi indtager min mors 69 kvm lille lejlighed. To voksne, to børn....og en hund. Alle med én eller anden form for oppakning af varierende størrelse. Faktisk bliver det bedre og bedre, efterhånden som drengene bliver større. Nu kan vi undvære både klapvogn og weekendseng. Men pakke-nelliker har vi nok af.

Lørdag eftermiddag, efter vi var landet i Aalborg, blev tilbragt på langs på mormors sofa. Jeg følte mig lidt sløj, og jeg bliver af en eller anden årsag altid helt enormt afslappet (doven) når jeg er hjemme ved min mor. Måske er det fordi jeg ikke lige skal ordne vasketøj, og alt muligt andet der trænger til at blive gjort.

Søndagen stod i fin-kulturens tegn. Dan skulle ordne noget arbejde. Så mormor og jeg trak drengene med på det der i gamle dage hed noget så beskrivende som "Nordjyllands Kunstmuseum", men som nu er døbt om til noget så lidt beskrivende som "Kunsten".
Her besigtigede vi først en masse gammelt jern, der var møjsommeligt svejset sammen og anbragt på podier. Meget kan man sige om Robert Jacobsen som kunstner. Men han var en meget ivrig svejser.
Jeg prøvede at tale med Anton og Gustav om skrottet kunstværkerne, men jeg kunne faktisk heller ikke se idéen med Roberts værker, så jeg undlod at fake kulturel indsigt, og vi gik videre til den næste udstilling.

Michael Kvium. Se det er noget der taler til de fleste. Anton og Gustav stod i hvert fald med åben mund og polypper, da de så det første maleri, der forestillede en nøgen mand der stod og........ja undskyld sproget, pissede rødt.

Det er kunst man kan tale med børn om. "Hvorfor har hun et bryst på en tallerken?" "Hvorfor er der røde pølser over det hele?" "Hvorfor har hun en kæmpe lort i hånden?" Jo, vi fik vendt mange interessante ting den eftermiddag.

Billede fra Kunstens program

Jeg er helt vild med Michael Kvium. Vi har faktisk allerede et lille Kvium galleri i stuen, og jeg kan huske første gang min svigerfar så dem, var hans eneste kommentar, "føj da, for nogen grimme hoveder I har hængende der".

Ja, ok. Jeg have faktisk heller ikke forventet at han ville falde i svime og spørge til kunstneren. Jeg hænger jo heller ikke kunst op på væggene i mit hjem for at gøre gæster glade, men fordi jeg selv gider at kigge på det og fordi det siger mig noget.
Det gør Kvium. Altså dem der med bare numser, ville jeg nok ikke hænge op over sofaen. Men en lille skelethånd, en rød pølse eller en død rotte kunne jeg godt finde på at hamre op.

De grimme hoveder i min stue af Michael Kvium

....og ja det er naturligvis reproduktioner....desværre.