søndag den 12. juli 2009

Havens luksus

Da vi kom hjem fra Skagen, var der sket mange spændende ting ude i "Camilla-Plum-projektet". Hindbær og solbær var blevet modne, og jeg lavede straks to portioner græsk yoghurt med bær og flydende blomsterhonning. Det smagte himmelsk....syntes jeg. Anton sad bare og smattede rundt i det med sin ske, indtil det lignede noget der lige var kommet ud af en Arla karton. Hrmf...!!!!

4 kommentarer:

  1. Lyder da rigtig dejligt.
    Vi stor hygger og tirsdag tager vi selv til Skagen....uden Jan...han kommer fredag.

    SvarSlet
  2. Karen - uh, det lyder dejligt.

    SvarSlet
  3. Ja, det ser smukt ud, men din Anton har bare fat i noget af det rigtige, for i virkeligheden smager det bedre, når bærrene er grattet sammen med honningen og de suplerer hinanden. Han har jo bare eksperimenteret til han syntes det smagte bedst.
    I mange år var mine børns sommermorgenmad at tage en lille ymerskål med ud i haven og plukke solbær og ribs, som de smattede ud med en ske og puttede RIGELIGT sukker--- syntes moderen-- på og rørte rundt og så hældte de mælk på og spiste det med stort velbehag. Det stod på i ca 10 år. Nu er det voksne men når de er hjemme kan de stadig finde på at plukke deres barndomsmorgenmad om sommeren. Det var deres egen opfattelse og det så mærkeligt ud men smagte utroligt lækkert og var smækfuldt af vitaminer. Til gengæld var datterens pasta kogt i vand med ribs i, så de blev lyserøde ikke nogen succes hos vi andre, men det opfandt hende og naboens knægt, når de lavede bål og lavede mad- stort set hver dag fra de var 4 år til de var teenagere. Det var en herlig leg med bagning af alt fra mudderkager til rigtige kager af gærdej med sukker og kanel på og alle mulige former for frugt og bær, de fandt.

    SvarSlet
  4. Karin G. - Ja det har du ret i. Det smager faktisk bedre når det er smattet sammen. Men det opdagede Anton bare aldrig.
    Men jeg tror også at der venter Anton mange (spændende) eksperimenter med mad, i de kommende år. Jeg vil huske på at give ham lov......inden for rimelighedens grænser ;-)

    SvarSlet