tirsdag den 22. september 2009

Genopstået.....forhåbentlig

Hvor har jeg egentlig været henne her den sidste uges tid?
Det startede med et besøg ved kiropraktoren, der skulle hjælpe mig med en klemt nerve i skulderen. Ret enkelt skulle man mene. Det mente kiropraktoren også. Jeg havde bare ikke forudset, at det at gå til kiropraktor kan sammenlignes med at være med BS Christiansen en smut på Ranger skole. Har overvejet et par gange om det egentlig ikke var bedre bare at leve med en nerve i klemme resten af livet, hvilket gør ondt som i RIGTIG ondt. Men nu er vi jo gået i gang, med det der har vist sig at være et ret omfattende projekt. Det kom ikke som nogen overraskelse for Lars (kiropraktor-manden) men jeg var noget overrasket over at behandlingen resulterede i at jeg b.la. indtil nu har måtte gennemleve to nætter i sidde-positur. Hvis man da så bare havde sin krop for sig selv, så man kunne pumpe den med Ipren og Kodimagyler. Men nej - jeg må nøjes med Pamol. Behøver jeg at beskrive hvor lidt effekt en sølle Pamol har på en nerve der sidder i klemme???? Jeg har bare siddet og kigget ud i luften. Jeg har end ikke haft overskud til at stirre i et ugeblad. Mit strikketøj har ligget ved min side og hylet af mangel på opmærksomhed.

Jeg er nået forbi brombær-delen af mit brombærstrikkeprojekt. Så det burde bare gå derud af. Jeg glæder mig til jeg tør prøve at strikke lidt igen.....bare en lille ret maske. Men jeg tør ikke endnu.

7 kommentarer:

  1. Århh din stakkel :( Håber du snart får ro og nattesøvn!

    SvarSlet
  2. Aaaaaaaaarv! Hvor rædsomt. Rigtig god bedring!

    SvarSlet
  3. Rigtig god bedring. Håber det snart går over, så du kan komme igang med dit strikketøj igen.

    SvarSlet
  4. AV !! Ja, pamol må hjælpe som en skrædder i helvede!
    Håber der snart kommer en bedring.

    SvarSlet
  5. Hej alle - tak for alle god bedring ønskerne. Jeg tror det går den rigtige vej nu. Bare det at få lidt opmærksomhed, kan få én til at føle sig bedre tilpas. :-)

    SvarSlet
  6. Puha - det lyder som noget af en omgang. Så må du se en masse film elle rnoget imens strikketøjet venter. Rigtig god bedring

    SvarSlet