fredag den 13. november 2009

Brombærstrik og ammefilosofi


Så blev den endelig færdig. Mit brombærstrikprojekt. Den er fantastisk at have på. Den passer helt perfekt og luner dejligt om skuldrene, og om det kommende mejeri. Jeg håber jo, at jeg denne gang kan tilfredsstille ammemafiaens skrappe krav til fodringen af det bette kræ. Sidst jeg stod overfor udfordringen, kapitulerede jeg efter kun 4 dage. Det var et sandt helvede. Det ser så smukt og hyggeligt ud i bøgerne. Og man er blevet indoktrineret med, at hvis man ikke kan amme, så er det fordi man ikke har prøvet hårdt nok. Men jeg kan godt afsløre at amning ikke falder lige let for alle mødre, ej heller for alle babyer.

Sidst tog jeg mig selv i gang på gang, at forklare mig overfor alle der spurgte, hvorfor jeg ikke ammede, selv om jeg egentligt havde den holdning, at det ragede ikke andre hvorfor. Men hvad er det man lige siger til søde tante Tove når hun spørger? "Det gider jeg s.. egentligt ikke at forklare dig. Både fordi du er nr. 78 der spørger, men også fordi du hakker i min dårlige moderfølelse med en stor beskidt syl, når du spørger" ?? Må udtænke et passende svar, i tilfælde af, at jeg kommer i bad standing hos ammemafiaen.

19 kommentarer:

  1. Hvor jeg kan nikke genkendende til netop det. Jeg har kæmpet en brav kamp hver gang (3 gange) og det lykkes bare aldrig at blive helt god til at amme. Jeg husker stadig de nedværende blikke som fik mig til at krympe. Sidste gang sagde jeg bare "jeg har valgt, at stoppe med at amme, så jeg kan få en glad og mæt dreng" - efter 8 uger, måtte jeg stoppe.

    SvarSlet
  2. Hejsa
    Du er bestemt stadig en rigtig god mor, selv om du ikke skulle kunne amme. Og børnene klarer sig fint alligevel.
    Mine 2 dejlige tøser er kommet godt fra start, trods det, at jeg ikke kunne amme dem.
    Ved den ældste holdt jeg ud i 4½ uge, inden jeg gav op, for tøsen fik slet ikke nok at spise, selv om hun hang ved brystet i 80% af hendes vågne tid. Ved den yngste stoppede jeg efter 3 dage, da jeg kunne se at mønsteret var det samme igen. Selv om alle de kloge sygeplejersker syntes jeg skulle blive ved.
    Men det syntes jeg alligevel ikke jeg ville forsvare over for både hende og resten af vores lille familie, at skulle sidde og amme i så lang tid hver dag. Havde trods alt også den ældste at tage hensyn til denne gang.
    Men jeg vil sige endnu engang, så er du stadig en rigtig god mor, og bare det at man har gjort op med sig selv, at man ikke skal kæmpe for enhver pris, så går det nok. Og lad endelig være med at lade dig gå på af alle mulige kritiske mennesker, som kun mener at amning er det eneste rigtige.

    Mange knus herfra
    Dianna

    SvarSlet
  3. Super fin trøje! Er det eget mønster og ide?

    SvarSlet
  4. Man er ikke en dårlig mor hvis man ikke ammer, man er en dårlig mor hvis man ikke giver sit barn mad at spise. Hvem er det nu der har sagt det?
    Synes vi skulle blive bedre til at lytte efter os selv. Og så tænker jeg lidt at hvis du allerede nu er nervøs omkring det, skal du nok gøre op med dig selv hvor mange chancer du giver det, eller hvor lang tid det må tage inden det kører. Når bebs kommer skal det nydes, og der skal ikke bruges tid på dårlig samvittighed.

    Undskyld hvis det var for direkte når vi nu ikke engang kender hinanden ;)

    KH Sille

    SvarSlet
  5. Jeg har aldrig dannet mælk og har dermed slet ikke haft muligheden for at amme.
    Ingen bryst spænding, ingenting.
    Første gang fandt de først ud af at der ikke kom noget ud efter 5 dage, da det blødte konstant, for Karoline suttede til.
    2. gang stod der i min journal at jeg ikke ammede, hvilket fik "ammemafiaens udsendte" til at spørge om jeg "virkelig ville have en pille for at undgå det". Jeg lukkede munden på hende ved at svare."Jeg behøver ingen pille...jo, hvis du kan give mig en der gør at jeg danner mælk".
    Husk at hvis det ikke lykkes, så kan man pludselig have faderen til barnet meget mere med i madningen....SUPER FORDEL.

    God week end
    Karen

    SvarSlet
  6. Godt sagt Karen... tænkt på fordelene i stedet for ulemperne: Manden kan være meget mere med til at give mad og den ømhed det ligger i det. Dét synes jeg må være fantastisk for jer begge. Og så behøver du ikke tænke på åndssvagt ammetøj men kan være supersmart og lækker hele tiden... :-)

    SvarSlet
  7. Super skøn bluse... smukke knapper.
    Mht. amning - så ved jeg ikke en døjt om det. Men jeg synes næsten at du bliver "nødt" til at amme, når du nu har lavet sådan en fed ammepude ;O)

    SvarSlet
  8. Hvor er den blevet flot :-)

    Og Måske kan vi bare ikke amme første barn i vores generation - jeg holdt jo kun 6 dage med Emily, men havde ammebrikkerne klar da Jamie ankom, og de redede ammefabrikken:-) Det skal nok gå - lige meget om den lille ny bliver ammet eller får flaske. Vi har da begge lækre og vidunderlige slaksebørn og ski' da hul i, hvad andre folk siger.
    Kh
    Katrine

    SvarSlet
  9. HOV - vi har da ikke slaskebørn.... men FLASKEbørn haha.

    SvarSlet
  10. Jeg måtte opgive amningen med den første efter en hård kamp på flere uger, og anden gang gik det meget bedre. Min redning var suttebrikker (de dyre i den rigtige størrelse) allerede på andendagen, så jeg ikke blev gnasket i stykker.

    Jeg slap heldigvis for ammemafiaen - men jeg har nu heller aldrig været bleg for en skarp kommentar, så de fik svar på tiltale. Og det værste er, at man er så inddoktrineret, at jeg selv nogle gange tænker "ah, har de nu prøvet?", når nogen siger, at de ikke vil amme. Er det ikke horribelt?

    Ingen af ungerne har lidt overlast, og det har vi vist heller ikke, så vi har konkluderet, at der er fordele og ulemper ved begge dele.

    Rigtig fin trøje! Og ammepuden er også rigtig god til flaskespisning. :-)

    SvarSlet
  11. En skøn brombærbluse du har lavet- den bliver du helt sikkert glad for. Jeg har selv ammet som en gal og haft mælk i årevis efter, men det betyder jo ikke at alle andre mennesker er indrettet ligesådan. Jeg synes ikke du skal forsvare dig mod nogen men bare forklare at sådan gør I og det fungerer rigtigt godt for jer. Punktum finale- ikke mere vrøvl om det. Iøvrigt siger ingen at det ikke fungerer denne gang, for det er jo også et andet barn

    SvarSlet
  12. Det gule hus - tak for din kommentar og rigtig gode forslag til en kort forklaring vedr. dette ømtålelige emne. :-)

    Diana - tusind atk for opbakningen. Jeg håber at jeg jeg også vil være i stand til at tage det hele i lidt mere stiv arm her anden gang.

    Louise - tak :-) Nej, garn og opskrift er fra Hjertegarn. Dejlig nemt.

    Sille - man må gerne være direkte her :-) Jeg har faktisk allerede overvejet hvor lang tid jeg vil give proojektet en chance. Og håber jeg kan tænke lidt merre klart denne gang. Den dårlige samvittighed ved jeg godt ikke nytter. Hellere et gald og mæt barn og en glad mor, end amning for enhver pris.

    Karen og Anne D - he he. Ja der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

    Unikarina - tak :-) Ammepuden skal nok komme i brug. Om ikke andet så når der skal gives sutteflaske. Så er en ammepude uundværlig.

    Katrine - ja, "slaskebørn" er lige så dejlige ;-) Jeg har suttebrikkerne i tankerne og vil bestemt prøve dem inden jeg evt. kaster håndklædet i ringen.

    Anne - godt at høre at det kan gå bedre anden gang. Jeg holder suttebrikkerne tæt til kroppen - just in case :-)

    Karin - ja, punktum finale. Sådan skal det være. Jeg håber jeg kan bevare selvtilliden. Jeg ser også frem til, at det jo selvsagt er et andet barn. Det var nemlig ikke mig der var problemet første gang. Jeg sad der med en hel Arla gård og en dreng der ikke fattede konceptet.

    SvarSlet
  13. Å, jeg kjenner meg igjen - og blir helt frustrert på dine vegne. Jeg klarte det heller ikke, men prøvde med den djevelske pumpe i 2 måneder og slet meg helt ut. Skulle gitt meg før, men som du sier er det en slags ammemafia- eller politi som gjør at den dårlige samvittigheten eller selvfølelsen får en knekk. Men det er ingen grunn! Ta beslutningen på hva du føler er best for deg og ditt barn!! Lykke til:) Flott blogg forresten:) Klem fra Heidi

    SvarSlet
  14. Heidi - jeg stiftede også bekendskan med den djævelske pumpe i 5 uger. Det er i sandhed opslidende og nedværdigende arbejde. Det er jeg ikke sikker på at jeg vil gøre igen.
    Tak for rosen :-)

    SvarSlet
  15. Meget flot vest din Brombær. Med hensyn til at amme, så vil jeg tro, at enten så kan man eller så dur´ det bare ikke. Husk du er jo ikke en dårlig mor, hvis ikke det vil lykkes for dig.

    SvarSlet
  16. Bebiane - tak :-) Jeg tror du har ret. Jeg prøver at holde hovedet koldt mht. det forestående ammeprojekt :-)

    SvarSlet
  17. Du skal gøre hvad du føler er rigtigt og ikke hvad andre mener og tror at de har hørt. For det skal være hyggestund for både dig og den lille, så pyt med hvor mælken kommer fra, bare man har den skønne kontakt imens.

    Held og lykke med det, har også selv prøvet det, nogle børn gider bare ikke sutte og andre gør !

    LYT til dig selv.

    SvarSlet
  18. Helle - tak for opbakningen :-) Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at holde hovedet koldt.

    SvarSlet
  19. DA jeg lå på barselsgangen for første gang lå jeg sammen med en pige som ikke havde lært dansk endnu men hun var så ked af det for det gjorde bare ondt på hende hver gang hendes lille ny skulle ammes. Men hun kunne ikke for bare smerter og jeg led med hende for hun kunne ikke forklare hvor ondt hun havde og personelet var bare så sur på hende. Sur fordi hun ikke kunne dansk og sur fordi de troede hun ikke ville amme.
    Men hun ville jo gerne men det var ikke en fornøjelse. Det var synd. Her lå jeg jeg på den anden side og ammede rask væk men jeg følte nærmest dårlig samvittighed over at jeg sagtens kunne.
    Folk skal gøre hvad de synes og hvad de føler er rigtigt for dem og jeg har endnu ikke hørt om at børn er blevet usundere eller hvad man nu siger fordi de ikke fik bryst.
    Fantastisk bluse gid jeg havde de evner

    SvarSlet