torsdag den 12. november 2009

Velkommen til Anton's kök - nu med eget forklæde

Anton elsker at lave mad. Eller han elsker i hvert fald at findele, røre rundt og smatte rundt med diverse madvarer. Derfor skal han have et forklæde. Det er let syet. Modellen er fra Elsebeth Gynthers "Børnetøj du selv kan sy 0-4 år" Her i huset lader vi ikke et afsnit af "Tina's kök" passere, uden vi er linet op på sofarækken. Derfor skulle Antons forklæde bære en lille hilsen til hans svenske inspirator.
Og nu hvor jeg var igang, blev den første julegave også lige produceret. Til hvem siger jeg ikke....

Materialerne er PU coated lilla bomuld med hvide prikker, en rest lime bomuld med hvide prikker og bomuldsskråbånd.

Bogstaverne er skrevet ved hjælp af en blød plasticflaske og sort tekstilfarve.

Så er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at lave aftensmad. Vil man nyde må man yde. Jeg glæder mig til, at se hvad han finder på at lave til aften.

9 kommentarer:

  1. Ih, så mange skønne ideer du altid har. Det må da lige være lykken med sådan et flot forklæde - med navn og inspirationskilde. (Og jeg forstår ham godt - hun er noget særligt hende Tina).

    Jeg er sikker på, at Anton vil fremstille det dejligste mad med forklædet på. :))

    SvarSlet
  2. Nej hvor lækkert til den lille kok :-) Mine elsker også at hjælpe - især med Pizza, så kan man jo samtidig spise fyldet (inkl. dejen...)....
    Kh
    Kusinen

    SvarSlet
  3. Sikke fint, det skal Anton nok blive glad for:-)
    Nu vil jeg snuse videre på din blog, den ser spændende ud så jeg har da lige tilmeldt mig som fast læser;-)
    Elsebeth Gynther er intet mindre end fantastisk!
    De bedste hilsner,
    Louise

    SvarSlet
  4. Hvor har du fået farven på tube fra ?? Det ser bare fedt ud.

    V/ Katrine

    SvarSlet
  5. Ulla V - årh bare hold op Ulla. Du er da ikke selv bleg for at lire gode idéer ud af ærmet ;-)

    Kusinen - jeg er glad for at høre at dine poder også elsker at lave mad.....så siger jeg ikke mere ;-)

    Frk. Tingel Tangel - du skal være velkommen :-) Inspirerende blog du selv har - glæder mig til at følge med.

    Katrine - farven er almindelig stoftrykfarve fra en hobbybutik. Jeg køber 1 liters flasker af sort tekstilfarve (små falsker slipper for hurtigt op med mit forbrug) Den lille plasticflaske er en jeg engang har købt ved et firma der hedder Spektrum i Charlottenlund. http://www.spektrumtextil.dk
    Tak for rosen :-)

    SvarSlet
  6. De er da super søde.. Flot skrift du har fået tryllet frem.. Go ide, det gør forklæderne meere personlige.. :)

    SvarSlet
  7. Jeg får helt lyst til at lave et forklæde til mig selv. Jeg tror også, jeg trænger til et nyt. Det kan blive min julegave til migselv ;o)
    Hende Tina er jeg også vild med - hun er så vild med mad, at det skinner helt ud gennem skærmen.

    SvarSlet
  8. Nå ja spektrum kender jeg godt,det er et dyrt bekendskab :-) jeg har fået lavet trykrammer og trykfolie der.
    V/ Katrine

    SvarSlet
  9. Hej Camilla
    Det var da en rigtig god ide, måske jeg vil lave det af voksdug. Min lille Villas på 2½ er nemlig også rigtig glad for at være med ude i køkkenet.

    SvarSlet