onsdag den 11. november 2009

Ville hoppe på min egen hjerne

Forrige gang jeg var i Stof & Stil faldt jeg over et stykke af det lækreste undertøjsuld. 1,50 m til kun 29,95. Jeg købte et stykke og har nu fået det vasket og omsat til foreløbigt 3 langærmede undertrøjer str. Anton. Der er nok til 2 mere. Men jeg behøvede ikke mere bevis, for at det var et fantastisk godt køb. Jeg ræsede ud i Stof & Stil for, at hente mere af det fantastiske uldstof (fantastisk også pga. prisen) .....udsolgt!!! Der stod jeg midt i offentligheden og havde lyst til at flå min hjerne ud og hoppe på den. Hvor dumt kun, at have købt ét stykke. Uldent undertøj kan man ikke få for meget af (undtaget når én færdig undertrøje koster minimum 70,-)
Så kan jeg s.. lære det. Hellere smide stof væk efter flere år på hylden, end at stå og mangle.
Med dette nye princip i tankerne, fyldte jeg lige en enkelt indkøbsvogn med lækre sager. Mange af dem er af hemmelig karakter (læs: til julegaver), så der er nedlagt fotoforbud.....men hvem ved, måske kan jeg ikke dy mig, når først de fine sager er blevet omsat til gaver....

4 kommentarer:

  1. Uha hvor kender jeg det godt, tit vil jeg lige tænke mig om og når jeg så når tilbage efter et par dage, så er det jo væk ;-)

    SvarSlet
  2. Derfor køber jeg altid ALT for rigelige mængder....og ved du hvad? Så får man et proppet hus der roder. Glæd dig over hvor HELDIG du var med det du allerede havde købt!
    Hi hi..

    Karen

    PS. Savner dig på kontoret

    SvarSlet
  3. Helle - ja, så kan man ærger sig gul og blå.

    Karen - jeg har faktisk lige afleveret en sæk med stof i varierende størrelser til genbrugsbutikken. Noget af det var over 10 år gammelt. Så nu er der plads til en masse nyt lager ;-)
    Jeg savner også jer :-)
    Knus

    SvarSlet
  4. Aldrig.... ALDRIG... lade være med at købe :-)

    SvarSlet