søndag den 13. december 2009

En Bøgelund Ting og en sheriff stjerne udført med knibetang - tak!

Så fik forældrene endeligt taget sig sammen til at give lillebror et navn. Han kaldes fra nu af Gustav, og ser ikke ud til at være ked af vores valg. Han har bestemt heller ingen grund til at være ked af noget som helst. Han har f.eks. en tante med den bedste smag man kunne ønske sig. Tante Helle har nemlig lige strikket den lækreste lille top i uld og silke. (Mor er også MEGET glad for den). Tak tante Helle.



Udover at svælge løs i lækre barselsgaver, har jeg har slået personlig rekort, idet vi nu har ammet i 6 døgn. I ammebibelen står der "det må ikke gøre ondt, udover måske en let smerte i starten". Ja tak for oplysningen. Gustav uddeler rundhåndet noget der minder om "sheriff stjerner udført med knibetang". Desuden bliver resultatet af hans gavmildhed, ikke rigtig til noget særligt i bleen. Det er en alvorlig sag. Vi taler om underernæring af spædbarn og mishandling af barslende kvinde. Vi har derfor fundet sutteflaske og NAN frem....hvilket er en stor beslutning, men en lige så stor lettelse.

7 kommentarer:

  1. Sikke en lækker barselsgave! Det er virkelig kræs!
    Med hensyn til amningen, så prøvede du! Og 6 dage er lang tid med ømme sherifstjerner :) Jeg kan sagtens huske hvor ondt det gør! God beslutning! Og så kan far jo også være med, og det skader jo ikke :)

    SvarSlet
  2. Mætte børn er de smukkeste! Godt valg. :-)

    SvarSlet
  3. Mette og Anne - Tak :-) Det var en træls beslutning, men Anne har ret i at mætte børn er de smukkeste.

    SvarSlet
  4. Hej Søde Camilla!

    Der er nu ikke noget som NAN :o) Det virker bare med det samme, og det gør slet ikke ondt på hverken baby, mor eller far ;o) Så synes det lyder som en rigtig god med flasken! Det gør mega meget ondt at amme den første tid! Husker det også tydeligt!!! Er ikke i tvivl om at hvis Lukas bliver storebror, så bliver det også til en flaskebaby ;o)

    Kæmpe Knus
    Ulla

    SvarSlet
  5. Hvor er det ærgerligt for dig at amningen ikke er så super endda. Og hvor er det skønt, at der heldigvis findes udemærkede alternativer :-) Held og lykke med det!
    Og haps, hvor har jeg lyst til at putte ham Gustav i lommen. Han er læææækker!

    SvarSlet
  6. Ulla - Ja, hurra for NAN ;-)

    Ludvig og familie - ja, det var rigtig træls, men godt at hjælpen er at hente lige oppe i FØTEX.
    ....he he, du får ham ikke ;-)

    SvarSlet
  7. Altså for pokker Camilla! Hvorfor vidste jeg ikke du var her - og hvorfor pokker vidste jeg ikke du var SÅ kreativ?? Godt du ikke er i min mødregruppe - det er da FOR blæret med de der hjemmelavede ting! Ihh altså :-)
    - Og tillykke med Gustav - skønt navn og skøn dreng der kom ud af den der fine mave altså :)

    SvarSlet