lørdag den 30. januar 2010

Kom og se min rædsel

Det har faktisk været min mormors. Nålene sidder stadig der hvor min mormor for mange år siden satte dem sidst. Jeg ved ikke hvorfor jeg gemmer den. Jeg trækker på smilebåndet hver gang jeg støder på den i mine gemmere. Grunden til jeg fik den i sin tid er, at jeg som barn syntes den var fantastisk smuk, og den har været brugt som rekvisit i utallige prinsesselege sammen med min kusine Katrine.

Jeg tvivler på at nogen af mine drenge, nogensinde vil kunne se skønheden i denne klassiske souvenir fra Løkken, så jeg må nok tage den med mig i graven, da der ikke er nogen oplagte arvinger.

....eller der er måske nogen der melder sig frivilligt derude??

8 kommentarer:

  1. Hahahaha! Hvorfor var det lige, at vi elskede sådan noget? Jeg var også vild med porcelænsfigurer og næsten alt med en guldkant på.

    Jeg tror faktisk, du kommer til at beholde den selv ;o)

    SvarSlet
  2. Jamen hvor er den fantastisk, men jeg melder mig altså heller ikke som arvtager ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg synes den er fantastisk, netop fordi den minder om din mormor. Den har jo affektionsværdi!!
    Måske der kommer en lille datter en dag, hvem ved?
    Velkommen til min lille give away;0)
    God weekend

    SvarSlet
  4. Den er skøn! :) Og ja, jeg tror faktisk også det er bedst at beholde den selv, den betyder jo ikke det fjerneste for nogen af os andre :) Jeg har også en rædsel, skal lige finde den frem en dag :)
    Ps. mor-Birthe synes det er lidt tyndt med billeder af dine drenge her på siden :) Skulle hilse :)

    SvarSlet
  5. Sjovt at se den igen, jeg kunne kende den med det samme. Særlig køn er den ikke Jeg ved ikke hvor mormor havde den fra, men der må jo være en af os der har været i Løkken.

    SvarSlet
  6. Har lige pludselig fået nyt navn. jeg hedder ikke nabima men moster k

    SvarSlet
  7. Mette b - ja, alt med guldkant er et sikkert prinsessehit :-)

    Liselotte - årh, kom nu ;-)

    Birgitte - je selvfølgelig. Jeg skal da bare have en datter !

    Mette t - ja vis os din rædsel. Jeg glæder mig allerede.
    Mor Birthe - ja ja, jeg skal nok. Du får flere billeder. Jeg arbejder på det :-)

    Nabima (alias Moster K) - når jeg finder ud af hvem af jer, der har slæbt den med hjem fra Løkken, så sender jeg den til rette vedkomne med posten !!

    SvarSlet
  8. Jeg melder mig gerne! Rædslen har en historie af den slags, som gør den smuk. Den slags sager kan jeg godt li' at samle på. Du vil så måske gerne arve den ton tunge beton berner sennen, vi har siddende i indkørslen....?! Den har også sin helt egen historie. Vi kalder den vores egen have nisse.....

    SvarSlet