torsdag den 25. februar 2010

Give away, take away, hide away....eller noget


Her sidder man bare lige så stille i sin sofa og barsler imens gaverne vælter ind. I postkassen er der netop landet de fineste, mindste, filtede babyfutter jeg nogensinde har set. De er kommet langvejs fra og er en gave til lille Gusse fra hende her.

Forinden havde Hr. Foldager bragt ædle dråber med hjem fra Guds eget land. Chanel til lillemor. Jow jow som vi bliver forkælet for tiden.

Det minder mig om at det vist er ved at være lidt for længe siden, at jeg har givet nogen en helt umotiveret gave. Altså en gave uden speciel anledning. Her ville overskudsbloggeren straks kaste sig ud i en lille rask give away..........er der nogen derude der ønsker sig noget, som de tror jeg vil kunne hjælpe dem med? Sig endelig til, så skal jeg se hvad jeg kan gøre ;-)

Jeg har f.eks. en Morsø koksbrændeoven stående, som jeg gerne giver væk helt gratis. Den sendes dog ikke med post Danmark (har tidligere forsøgt at deponere den på Sjælland) men den kan afhentes kvit og frit.

Ikke noget med link og lodder her. Bare skriv hvad du går og ønsker dig. Måske har jeg det stående. Jeg venter spændt på henvendelser.....;-)

9 kommentarer:

  1. Åh Camilla, hvor jeg savner dig :) Du har den fedeste skrivestil :)
    Hmmm, nu er der jo mange ting jeg kunne sætte dig i gang med, for du kan jo udføre mange lækre kreating. Suttesnore er vi nok vokset lidt fra, men fede er de! Men hvis du skulle sende mig en gave, skulle det nok være noget med papir. Du er nemlig rigtig god til at fremstille noget lækkert bogbinderi i form af en æske, notesbog eller noget helt andet! Så det var bare lige en lille indskydelse til idébanken :) Hav en god weekend :)

    SvarSlet
  2. Tak for tippet. Jeg går straks i kælderen og finder lim og papir frem. Det skulle jeg nok kunne finde tid til. Det er jo ikke lige frem fordi der er kø i mit lille give away, take away, hide away....projekt. Det må jo så betyde at der er ekstra store gaver til dem der melder sig på banen ;)

    SvarSlet
  3. Hi hi :) Det var da et skønt og glad indlæg...
    - og jeg vil faktisk gerne indrømme at jeg er liiiiidt vild med dine suttesnore! Specielt den med elefanterne :)
    Ha en super weekend med drengene. Vi bevæger os vestpå i morgen og fejrer Sylvester :)

    SvarSlet
  4. K - der er en suttesnor med elefanter på vej til dig :)

    SvarSlet
  5. Hej Camilla

    hvis dit give away humør stadig er tilstede ved jeg at Elvira ville ELSKE en hæklet suttesnor ;-) og i virkeligheden måske mest moderen.

    Kender du i øvrigt Meyers Bageri (bog) fantastisk brød og endnu mere fantastiske kager

    Håber I har det godt.

    Kh. Karina

    SvarSlet
  6. Karina - ja da :) Der er en suttesnor på vej til Elvira (og dig;) Jeg kender ikke bogen. Men den må da lige tjekkes ud. Jeg elsker jo at bage (og at spise resultaterne, he he)

    SvarSlet
  7. Du er da den sødeste - for pokker da :))

    SvarSlet
  8. Ja, helt enig. Du er godtnok sød og fyldt med overskud. Vi glæder os allerede :-) Tusind tak

    SvarSlet
  9. Hvor er det skønt at se at du giver away, bare fordi du har lyst :-) Jeg "nøjes" med at blive inspireret af diy og opskrifter. Mvh Annette

    SvarSlet