torsdag den 22. april 2010

Farvelgaven fra Karen Klarbæk

Gustav og jeg har været ude og besigtige arbejdsmarkedet. Både for sådan lige for at se hvordan det stod til, men også for at sige farvel til en rigtig god kollega, der desværre ikke vil være der når jeg kommer tilbage fra barselsorlov. Karen og jeg har arbejdet sammen i de sidste 4 år, når jeg altså ikke har loppet den (ad 2 omgange) henne i barselsland.
Det var meget trist at skulle sige farvel til Karen som kollega. Men heldigvis er Karen jo en yderst flittig blogger, hvilket jo gør at jeg ikke mister hende helt. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge hende i hendes nye meget spændende job, som jeg er fuldstændig sikker på, at rigtig rigtig mange mennesker vil komme til at nyde godt af.


Og hvor er jeg da bare heldig at have arbejdet sammen med Karen. Ud over al den energi og inspiration hun giver videre, så prøv lige at se hvad hun forærede mig i farvelgave.

3 kommentarer:

  1. Sikke en fin gave. Båndet genkender jeg. Det har siddet på en gave jeg vandt hos Rakel (Fruens Syslerier), jeg bandt det på gaven jeg gav Karen til blogtræf og nu er det endt hos dig. Finurligt, som ting kan vandre.
    Kh. Malene

    SvarSlet
  2. Ja det er sjovt. Jeg har allerede lagt det i min kasse med fine bånd, så det kommer helt sikkert på endnu en gave. Det er da bæredygtighed :)

    SvarSlet
  3. Jeg kunne ikke lade være....det var SÅ fint, at det måtte genbruges.
    Det passede lige i størrelsen med hvor folderne var, så det var som født til pakken tilmed.

    Fedt med genbrug for skønhedens skyld.

    Karen

    SvarSlet