torsdag den 1. april 2010

En tur i himmerige med brormand NV-50



I dag har jeg haft kvalitetstid med min brormand NV-50. Anton var til påskefrokost hos sin oldemor, Dan var på stadion, Gustav sov og hunden havde travlt med at lave det hunde nu laver.
Et kort øjeblik gik jeg i panik. Hvad er det nu man bruger en stille stund til. Jeg valgte at tage et kæmpe skridt hen over vasketøjsbunken, forbi opvasken, uden at tage notits af nullermændene, for at sætte mig foran min brormand NV-50. Brormanden var gået hen og blevet lidt støvet. Men han var i ganske fin form. Sammen tilbragte vi et par timer i himmerige med, at fremstille to t-shirts til Anton. Det var ren terapi for sjælen. Materialerne er fra Stof & Stil.

Da Anton kom hjem fra påskefrokosten, var han sur og tvær. Han ville hellere være hjemme hos oldemor, og han gad virkelig ikke have noget med de nye t-shirts at gøre. Han skulle heller ikke have noget aftensmad. Jeg gætter på at det har noget med "olden's" fremragende æblekage at gøre. Men skidt med det. Æbler er jo sunde.

2 kommentarer:

  1. Nøj hvor er de søde de der T-shirts. I går var det ikke oldemors æblekage men Line og Ninas helt fantastisk lækre påskelagkage - 10 cm. høj, og Elses fantastiske kage med kanelflødeskum!

    SvarSlet
  2. Fine bluser!

    Åh, det minder mig om scenariet her i huset, når jeg laver bluser til drengene. Det er i virkeligheden kun ældste, der mangler, fordi yngste har jo alt det, som ældste ikke har slidt op. Så syr jeg så to næsten ens bluser, for hvis jeg kun syr til ældste, bliver yngste ked af det, og han skal vel også have lidt nyt. Det er flere gange sket, at ældste er ligeglad og yngste til nød vil have sin på, og så tænker jeg: Hvorfor brugte jeg ikke tiden på at sy til mig selv? :-) Nå, men sidste hold bluser var meget populære, de kan ses her: http://2.bp.blogspot.com/_ac5dCpdqlFk/S6-4UNXECJI/AAAAAAAAAYw/wMNkbhhMyrQ/s1600/IMG_1987.JPG

    SvarSlet