torsdag den 27. maj 2010

Jeg har fået en udfordring....

..... fra Englegaarden. En lille hyggelig opgave der får en til ikke blot at slå autopiloten til, men faktisk være bevidst om hvad man vil med dagen og hvad man omgiver sig med.

Morgenens optur...
Solen skinner og jeg skal have hjemmelavet mysli på min A38

Morgenens nedtur...
Gustav gik i fest-mode kl. 6.30 - selvom jeg havde bestilt ekstra sovetid, fordi han lige pludselig er begyndt at spise om natten igen efter 14 nætter uden mad.

Udenfor vinduet...
Skinner solen og ukrudt og blomster vælter op ad jorden i en pærevælling. Nogen burde gøre noget.

I fjernsynet...
Er der morgen tv, hvor Ida og vejrdamen skal ride på noget væddeløbshest, og seerne skal stemme på hvem der vinder....det gjorde Ida. Så er det til en side.

Jeg hører...
Helst min egen stemme. Ha ha. Nej jeg hører faktisk mest på alt det af mere eller mere informativ karakter der kommer ud af munden på Anton. Af musik hører jeg et gammelt soundtrack fra filmen Reservoir dogs.

Mit tøj...
Passer til mit hår denne årle morgen stund. Fedtet, rodet og uhumsk. (Jeg har altså ikke været i bad endnu. Jeg plejer ikke at se sådan ud hele dagen)

I dag vil jeg...
Forberede mig til weekenden.

Men jeg vil hellere...
Der er ikke noget jeg hellere ville. (Det skulle da lige være at ligge i en hængekøje på Hawaii og se på Dan spille stangtennis i speedos) Men jeg burde nok luge i forhaven og gøre rent - se næste punkt.

I vindueskarmen har jeg...
Støv og døde fluer samt en Fischer Price musikdims (Antons DJ udstyr)

I weekenden...
Skal jeg sikkert drikke rødvin, fordi vi skal fejre min moster K's 60 års fødselsdag sammen med familien.

God weekend til dig :)

3 kommentarer:

  1. Hahaha! Så lige for mig både dig i hængekøje og gemalens speedos (ved jo ikke, hvordan han ser ud).

    Sikken dejlig morgen, der vist minder om de flestes med udsigt til støv og tøjvask og en have, der på autonom vis lader ukrudtet vokse.

    Rigtig dejlig dag til dig!

    SvarSlet
  2. Det sundtrack er simpelthen også så urimelig godt! Selvom det er gammelt kan det høres igen og igen.
    Tak fordi du lige mindede mig om det!
    God dag.
    Kh. Malene

    SvarSlet
  3. Hej Camilla,

    Jeg har givet dig en award – tjek min blog. :-)

    God aften!

    Kh. Tine

    SvarSlet