tirsdag den 11. maj 2010

Så kan man vist ikke blive mere frelst

Gustav og jeg har været inde i storbyen Herning og proviantere eksotiske råvarer, som ikke er til at stampe op ad jorden her i Ikast. Ølandshvede, brødhævekurv og ublegede papir bageforme for eksempel.


Ølandshvede er en gammel hvedesort der med hjælp fra Nordisk genbank er blevet genskabt. Ølandshvede er nært beslægtet med spelt, og skulle efter sigende være helt utrolig sund. Jeg er jo gået hen og blevet lidt halv hellig med hensyn til brød, efter jeg har fået Claus Meyers bagebog "Meyers bageri". Når man læser i denne fantastiske bog, mister man faktisk lysten til at spise brød fra supermarkedets hylder, da dette jo (ikke overraskende) som regel, er fuld af mughæmmere og andre uhyggelige tilsætningsstoffer. Puha da da...
Så er det vel nok heldigt, at jeg lige har fået en Kitchen Aid røremaskine som trænger til at blive motioneret lidt.
Mit første Meyer projekt var, som tidligere nævnt, en korn fed kagekone. Det næste blev ikke gulerodsbrud men olivenbrød med hvidløg, som så sådan ud i Meyers udgave.....

Min udgave af samme endte med at se sådan her ud.....

Hmm...ord er unødvendige. Men de smagte fantastisk. Meyer solgte idéen til mig om dette bagværk, da han i bogen skrev "Hvis du sætter tænderne i dette brød, lige når det er nybagt og stadig lunt, og drikker et glas kraftig rødvin til, er det det rene voksenslik". Det lyder fint nok til mig.

Jeg er bange for at jeg er blevet frelst. Omend bare for en periode i mit liv. Det går vel over af sig selv, når jeg genoptager mit arbejde igen. Så har man nok travlt nok med at holde liv i to børn og en hund. Man behøver vel ikke at stresse sin dagligdag med også, at skulle holde liv i både en surdej OG en biga.

Men indtil videre lever vi (har fået presset projektet ned over resten af familien) af økologiske, hjemmebagte, langtidshævede brød, lavet af urgamle kornsorter. Hallelujah......

13 kommentarer:

  1. Nu har jeg ikke haft overskuddet til at bage selv i alt for lang tid, men får helt lysten ved at se både de lækre råvarer og dit skønne resultat. Men lige nu får vi brød fra Emmerys via Aarstiderne, og det er også bare lækkert :)

    God bagelyst!

    SvarSlet
  2. Bringer du ud ? ;) Det ser og lyder bare så lækkert...

    SvarSlet
  3. Camilla Plums bagebog er også et must når man eksperimenterer med nye kornsorter. Hun har et ølandsslaskebrød som er helt uovertruffent.
    Plum er min madgudinde ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg har en kværn og maler selv mit mel. Der er intet der dufter så godt som nymalet mel. Og så laver jeg selv mine havre- og speltgryn osv. Så jo, man kan blive en smule mere frelst ;-))Prøv at kigge her :
    http://www.getreidemuehlen.de/Getreidemuehlen-Komo/11.html?gclid=CK2Ksc-9yqECFcUrDgodiFWCcw

    SvarSlet
  5. Mette b - Uhm, Emmerys. Så klarer I nok en periode hvor ov erskudet ikke lige er til at bage selv :)

    Therese - ikke endnu :) Du skal være den første til at vide hvis det ændrer sig :)

    Anne Lotte - ja, Camilla Plum er fantastisk. Især fordi det ikke er sådan nogle små gnidre portioner hun laver. Nej, hun laver kæmpe portioner af alt og er ikke nærig med de lækre råvarer. Jeg må have fat i hendes bagebog. Tak for tippet :)

    Angelika - sjovt du nævner det. Behovet for en kværn har faktisk allerede strejfet mig. Tak for linket. Der kan man virkelig få styret sin lyst :)

    SvarSlet
  6. Jeps, der er ikke noget bedre end hjemmebagt brød, lavet af gode økologiske råvarer :-) Efter min surdej har været død i lang tid, er den nu genopstået og jeg er gået i gang med rugbrødsbagning igen. Når man er arbejdsramt bliver der kun bagt i weekenden, men det er nok også godt nok, for ellers ville jeg nok bage hver dag hihi;-) Nu har jeg jo ikke sådan en lækkersag som du har (og jeg er slet ikke misundelig), emn jeg bruger flittigt min bagemaskine og kan slet ikke huske, hvornår jeg købte brød i supermarkedet..... Hjemmebagt smager bare bedre - og ja, Camilla Plum er bagegudinde - køb endelig hendes bagebog - den er fantastisk:-)

    SvarSlet
  7. Frelst eller ikke frelst....det smager så meget bedre. Bager helst kun af mel fra Aurion, fordi det smager af Så MEGET MERE af det rigtige.
    Så skidt med om jeg er lidt (eller meget) frelst imens....bedre hvedemel and Aurions fås hellerikke.
    God bagelyst.

    SvarSlet
  8. Jeg er også lige hoppet på den frelste bage-selv vogn. Er dog ikke kommet lige så langt som dig, men det lyder da som om den der bagebog er pengene værd. Det der supermarkedsbrød, ing? Der er totalt.meget salt i. Det er fakkertisk derfra vi får det meste af vores oversaltede mad fra.. tsk tsk. Fin blog du har. Melder mig sgu under fanerne.

    SvarSlet
  9. Jeg bager alt vores brød selv - øko naturligvis. Når først man har smagt så godt brød, er det nærmest umuligt at nøjes med noget fra supermarkedet. Jeg nyder at bage, så jeg opfatter det ikke som noget besværligt.

    SvarSlet
  10. Mums - jeg bager også meget og vil lige anbefale dig en super lille dansk melproducent der også har web-butik - www.kragegaarden.dk Jeg har ikke aktier, men elsker at bage med deres vidunderlige og billige økomel.

    SvarSlet
  11. Katrine - ja, fuldtidsarbejde er vel hjemmebageriets største fjende. Jeg har faktisk allerede stået og savlet i Camilla Plums bagebog oppe i boghandlen. Men den koster 300,- så jeg skal lige tage lidt tilløb. Jeg er desuden stadig travlt beskæftiget med Claus Meyers bog endnu. Men nu ved jeg hvor jeg skal fortsætte ;)

    Karen - ja, Aurion er godt. Jeg mangler bare en forhandler her i Ikast. Jeg skal "helt" til Herning.

    Husmoder - velkommen til. Vi kan jo følges ad.
    Iøvrigt også fin blog du har. Sødt lille krabbebarn ;)

    Bedstesblog - man bliver nemt afhængig. Jeg har været det før. Jeg bagte engang altid selv rugbrød, men kom fra det. Det er ca. 9 år siden. Det var der jeg flyttede sammen med ham der nu er min mand. Han gad ikke spise mit hjemmebag. Jeg har besluttet mig for at prøve igen ;)

    Dorte - tusind tak for tippet. Jeg tager straks et kig :)

    SvarSlet
  12. Kære Camilla.

    Dejligt at se at bogen er et hit. Jeg har brugt min MEGET flittigt og især kernebrødet kan anbefales. Men nu er min biga død, jeg glemte at holde den i live i travlheden op til barnedåben og nu står den på bagerbrød men heldigvis har vi en god bager i nærheden eller så tæt på nærheden som man kan komme når man bor på landet. Nå men jeg vender stærkt tilbage om en ti-tolv dage når min biga igen lugter af mørkt øl og ikke sure sokker ;-) og til sidst et lille staldtip - undgå kamut brødet. Det smagte ikke godt og er nok fordi melet står for længe på hylderne (der er ikke så meget salg i kamutmel her) og derfor bliver de specielle meltyper harske selvom de ikke er for gamle med mindre du køber direkte fra leverandøren.

    God aften til dig og dine

    kh. Karina

    SvarSlet
  13. Nåja glemte lige at jeg har en opskriftpå det absolut bedste rugbrød som du bliver afhængig af. Den bedste jeg har prøvet og jeg har prøvet mange ;-) send en mail hvis du er interesseret.

    SvarSlet