onsdag den 26. maj 2010

Sikkerhed frem for alt

I løbet af den seneste måneds tid har jeg læst rundt omkring på flere blogs som jeg følger jævnligt, at der er flere der har haft meget ubehagelige oplevelser med misbrug af det materiale de har haft lagt ud på deres blogs. Det drejer sig både om kommerciel misbrug, men også mere skræmmende misbrug af identitet og forhold hvor der nærmest er tale om stalking. Det må være uhyggeligt at opleve et fremmed menneske, der bare vil gøre en og ens kære ondt for underholdningens skyld.

Dette har bevirket, at jeg desværre har valgt at tage alle fotos af mig selv og mine kære af min blog. Der var ikke mange, fordi jeg altid har haft denne risiko i tankerne, når jeg har lagt indlæg ud til offentlig beskuelse. Jeg har bare ikke kunne lade være, da det giver bloggen et dejligt og personligt præg, som både min øvrige familie og venner følger levende med i. Med tiden er mange fra blogverdenen også blevet mine venner, og jeg ved at min familie og jeg følges af rigtig mange søde og kærlige mennesker, der bare vil os det bedste.

Men efter hvad jeg har læst den seneste tid, tør jeg ikke længere at vise billeder af mine børn, af frygt for at de skulle blive misbrugt.
Jeg håber på trods af dette, alligevel at være i stand til lave en interessant og læsværdig blog, og vil ved samme lejlighed takke alle jer søde bloggere for jeres venskab og dejlige kommentarer.

7 kommentarer:

  1. Jeg kunne ikke være mere enig. Det er simpelthen skræmmende... Jeg forbliver stadig fast læser på din blog med eller uden billeder ;)

    SvarSlet
  2. Jeg har det på samme måde, men det skyldes desværre bitter erfaring :(

    SvarSlet
  3. Du er stadig den samme med eller uden private billeder :) Jeg har af samme årsag aldrig postet et billede af min familie, men må da indrømme at jeg suger til mig af jer andres skønne unger. Men mine unger er for private til at florere på nettet.

    Kh Sine

    SvarSlet
  4. Jeg har lige ryddet min blog totalt, både indlæg og fotos. Jeg starter sgu på en frisk :o)
    (må man godt bande lidt?)

    SvarSlet
  5. Hov! men nu har jeg lige opdaget, at jeg ikke kan kigge ind hos "fruens syslerier" fordi jeg ikke er inviteret, øv altså! tænk at man skal helt derud, hvor formålet med bloggs næsten forsvinder. Puh ha, hvor skulle sådan nogle "terrorister" altså skamme sig.
    Og så vil jeg lige til sidst sige at jeg heller ikke framelder mig som fast læser :o)

    SvarSlet
  6. super ærgerligt at nogle skal ødelægge dette skønne forum. Jeg kan f.eks heller ikke logge ind hos fruens syslerier, og det er da en skam, håber ikke du lukker for adgang, for jeg synes du har en dejlig blog, jer er bare desværre ikke så god til at få lagt kommentarer pga tiden. Nyder at læse med både hos dig og fruens syslerier. Ha en god dag

    SvarSlet
  7. Hej Camilla,
    jeg har også læst på mange blogs, at der er et gennemført misbrug af billeder fra andre mennesker. Af samme grund optræder kun jeg på billeder og det i et yderst begrænset omfang. Hvis jeg har lagt mine skønne børn på, er de konsekvent bagfra eller skåret, så kun benene kan ses...
    Jeg håber, at de kvinder, der har lukket deres blog, kan komme tilbage på en anden måde, for det er da ærgerligt ikke at kunne fortsætte.
    Jeg ved, at den omtalte "stalker" er blevet politianmeldt og at hun har lukket sin picasa for offentligheden. Det har jeg hele tiden haft, så prøv at gå ind på din og gør det.

    Knus og klem fra
    mette, der fortsat læser med :)

    SvarSlet