torsdag den 24. juni 2010

Antikviteter / gammelt skrammel

Tænk engang at i dag skulle gå hen og blive en lykkens dag, når det drejer sig om erhvervelse af nye antikviteter / gammelt skrammel. Og så i ægte vulkanfiber. Uha, det er ikke hver dag man falder over så fine kufferter. De er allerede flyttet ind på Anton's værelse, som opbevaringsløsning (som det hedder på moderne dansk)
De stod bare der i morgendisen foran Rødekors butikken og så møglækre ud. Først tænkte jeg "årh, køb KØB KØB!!!" men så tænkte jeg "nej, nu må du lige styre dig, Dan søger sgu da om skilsmisse".
Men jeg tog chanchen. Jeg kunne ikke lade dem stå der. Jeg mener, de kunne jo havne i de forkerte hænder. Byen sejler i fulde studenter for tiden, der altid er på udkig efter et fartøj til en sejltur på en af søerne.
Jeg reddede dem faktisk.
Jeg ved allerede at Dan kommer til at elske disse nye skatte, lige så højt som han elsker sidste sommers fantastiske kræmmermarkeds-fund.
Den store af kufferterne minder mig om min mormor og morfar. Når man åbner den og snuser til den, så dufter den helt specielt. Jeg ved ikke om det er mølkugler eller noget smart hårvand man kunne købe i 1950'erne. Men duften minder mig om dem.

8 kommentarer:

  1. de er fantastiske og du fortjener ros fordi du reddede dem ;-))

    SvarSlet
  2. Hvor er de fantastiske- det er sjældent man kan få så gammelt læder uden det er revnet pga mangel på fedtstof, så det er noget af et fund.
    Iøvrigt tankevækkende hvad du skriver om din have. Det er sådan at jeg pt har både min egen have på 1600 kvm og mine forældres have på 1200 kvm at passe i øjeblikket mens min far er syg, så jeg håber han snart bliver rask, men det er der nok desværre ingen udsigter til. Han er 81 og hjertesyg, så jeg vil tænke på dig næste gang jeg skal i gang igen enten her eller der.

    SvarSlet
  3. Sikke fund. Tak fordi du redde dem. Gav vide om man ögså bliver indkaldt til medaljer når det er kufferter og ikke ikke menneskeliv...måske du fik reddet en enkelt student by the way...

    God weekend.
    Karen

    SvarSlet
  4. Reddede...mente jeg naturligvis.

    SvarSlet
  5. Godt du reddede dem fra en drunkne død :-)

    SvarSlet
  6. De er rigtig fede!
    Er der noget du ikke lugter til? :)

    SvarSlet
  7. Angelika - Ta tak ;)

    Karin - de er faktisk lavet af meget kraftig pap. Så det er nok forklaringen på at de lever endnu.
    Uha, du har da også fået din sag for mht. havearbejde. Godt det gode vejr kommer nu. Pas nu på ikke at blive skoldet :)

    Karen - ja en medalje for at redde BÅDE kufferter OG studenter ville faktisk være på sin plads ;)

    Losarinas mor - ja, man gør jo bare sin borgerpligt ;)

    Mette - hmm...nej :)

    Pernille-Frederikke - tak tak :)

    SvarSlet