onsdag den 23. juni 2010

"Så blev Hans til en trans"

Uha, som tiden dog flyver når man morer sig. Jeg får slet ikke blogget for tiden. Der er så mange gøremål både inde og ude for tiden. Men her er lige et billede I skal se. Jeg håber man kan fornemme stemningen. Billedet er taget ud over vores og naboens baghave. Bag ved hækken ligger et stort offentligt grønt område, hvor der i aften skal være Sankt Hans fest med blokvogn, pølser, musik og naturligvis bål.
Der er hele tre søer og en å, på det store område. Det er bare så smukt. Om morgenen når der er lidt mosekonebryg, henledes tankerne på stemningen i et storslået guldaldermaleri.


Nogle gange når jeg er træt af ukrudt og hækklipning, tænker jeg på dem der bor inde i byen, hvor jeg  i øvrigt selv har boet engang, der ikke har deres egen grønne plet. Så bliver jeg så taknemmelig over at denne oase er min. Et kæmpe område hvor jeg kan dyrke, klippe, tæmme og lade stå til som det passer mig. Hvor er jeg dog heldig, og hvor er sommeren bare dejlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar