tirsdag den 27. juli 2010

I storbyjunglen bevæbnet med dankort og velsmurt snakketøj


I dag har jeg været i Århus med hende her. Jeg har set frem til dagen og glædet mig meget. Vejret var perfekt. Solrigt men ikke for varmt. Vi mødtes på Århus banegård, og begav os derefter ud i storbyjunglen bevæbnet med dankort og velsmurt snakketøj. Og der blev både handlet og snakket igennem - skønt med skønt på.
Af skønne indkøb har jeg blandt andet erhvervet mig en stor portion af yndlingstteen (for tiden) fra Kusmi. Grøn te med mandel. Sorte læderknapper, som man tilsyneladende skal passere den jyske højderyg for at få fingre i. De har nemlig vist sig at være umulige at opdrive i midt- og vestjylland.

Vi måtte naturligvis også besøge Ingers, der ligger Volden 19. Her fandt vi bonderøven Franks kæreste, Therese's små strikværker, og jeg måtte bare eje en udgave af det fine halstørklæde, som Frank er set med i tv ved flere lejligheder. Franks er rød/sort/natur. Mit skal være rosa/sort/natur. Uhmna numna, det bliver flot. Garnet er Duo silke/merino fra Henrichsens Uldspinderi. Opskriften er fra Sort Lakrids.

5 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig dejlig dag :)

    SvarSlet
  2. Det var en dejlig og hyggelig dag :) Tak for morgenmad :)

    SvarSlet
  3. Ja, det var i sandhed balsam for sjælen. Nu kan vi lidt igen :)

    SvarSlet
  4. Det lyder som en helt vidunderlig dag. :))
    Og du kan godt glæde dig til dét tørklæde - garn og opskrift er super og jeg glæder mig bare til jeg bliver færdig med mit. :)) En rosa udgave lyder rigtig flot...

    SvarSlet