lørdag den 24. juli 2010

"Påkald dig opmærksomhed" - lektion 1

Vi holder ferie. Det skulle egentligt være dejligt og hyggeligt. Vi lagde derfor ud med at klippe hæk først på ugen, så det kunne blive overstået. Jeg HADER nemlig at klippe hæk. Det er hårdt, så man kommer til at svede. Hækken er fuld at små dyr, som klæber sig fast i ens sved. Det er bare det værste jeg ved. Jeg havde det faktisk også lidt skidt imens dette herlige stykke arbejde stod på. Sådan lidt hovedpine og følelsen af feber i kroppen. Men det var ikke noget der ikke kunne holdes nede med Ipreen. Så det blev det. I flere dage faktisk. Vi havde jo ferie, og der var ikke tid til at være syg.
Men jeg blev ved med at få feber når pillernes virkning ophørte. Så jeg tænkte at jeg hellere måtte gennemleve denne feber. Det gjorde jeg så, og blev derefter så syg at jeg besvimede. Uha da da. Det var da grimt. Derefter blev det lidt bedre, men feberen gik ikke over. Fredag morgen var min hovedpine og nakkestivhed så slem, at jeg tænkte at jeg nok heller lige måtte tage til lægen. Jeg havde jo også haft feber i en hel uge efterhånden. Lægen fandt ingen ting andet end feber og høj puls, men sendte mig videre til sygehusets akutmodtagelse.
Der fik jeg taget en masse spændende prøver. Jeg havde egenlig regnet med at tage hjem lidt over middag, men jeg endte selvfølgelig med at tilbringe en herlig nat på Herning sygehus, sammen med min feber og dundrende hovedpine i selskab med nogle rigtig syge mennesker. Man bliver altså ikke rask af at ligge på sygehuset, for der er en forbasket og evindelig uro, larm, bibberi, kimen og rend af gæster, så det er fuldstændig umuligt, at få mere end 5 minutters sammenhængende søvn. Jeg er heldigvis ung og stærk (sygeplejerskerne kaldte mig faktisk hende den bette unge pige - jeg er 34, hi hi) men havde jeg været "rigtig" syg, som dem jeg lå sammen med, havde jeg da haft et stort problem.
Jeg skulle heldigvis kun blive en enkelt nat, da alle mine prøver viste, at det bare var en virus som ikke kunne behandles, og jeg kunne gå hjem og spise Ipreen til morgenmad med mælk på indtil både feber og hovedpine forsvandt af sig selv. Feberen forsvandt faktisk under mit uforglemmelige ophold på sygehuset. Hovedpinen er på tilbagetog og er nu til at leve med. Nu trænger jeg bare til noget søvn. Det har jeg nemlig ikke fået meget af det sidste døgns tid. Synd for dem der er så syge at de skal ligge på sygehuset i flere dage, ja måske uger. Det er ikke et rart sted at være.
Men jeg fik påkaldt mig en del opmærksomhed på grund af episoden, og fik da også sendt Dan ud efter både cola, chokolade, krydsordsblad og dameblad til at pleje min søvnløshed med, i de godt 24 timer jeg var indlagt. Så fik jeg alligevel en overnatning udenfor hjemmet i denne sommerferie.

8 kommentarer:

  1. inoJamen dog, rigtig god bedring.

    SvarSlet
  2. Puh ha da. Det er det jeg siger man skal bare ikke TVINGES til at klippe hæk...det bliver man da syg af !

    God bedring søde.

    Karen

    SvarSlet
  3. Jamen din stakkel - godt du er ved at være ovenpå igen. Ikke rart med sådan en omgang :-(

    SvarSlet
  4. Ja, det er hvad man får ud af at udføre grim grim havearbejde ;)
    Godt at der med lidt held er et helt år til jeg skal gøre det igen.

    SvarSlet
  5. Jamen for hunden da Camilla! Hvorfor fortalte du ikke om det da vi snakkede sammen den anden dag?! Din stakkel :) Godt du er ovenpå igen! Øhh... glæder mig alligevel lidt til lektion nr. 2...

    SvarSlet
  6. Argh! Og så i sin ferie med alle mand hjemme, så man ikke kan få RO! Håber, at du er i rask bedring!

    SvarSlet
  7. Mette - nej da, vi skal jo have noget at snakke om i morgen :)

    Anne - ja, der er både godt og skidt. Træls at bruge ferien på sygehuset. Godt at manden alligevel var hjemme til at sørge for afkommet :)

    SvarSlet
  8. ...et godt argument til næste års hæg-klipning...må du nyde resten af din ferie dobbelt..

    SvarSlet