mandag den 16. august 2010

Jamen Bono for helvede da......


Ja, undskyld jeg bander for åben skærm. Men U2 i Horsens i går var en mageløs oplevelse. Bono var 100% koncentreret rockstar i lædertøj, der kunne svinge et microfonstativ så jeg aldrig har set magen. Scenen, lyset, lyden. Jeg har aldrig oplevet noget så vildt. Scenen lignede et rumskib med et strøg af blæksprutte. Den forandrede sig konstant. Lyset skiftede, storskærmen "foldede sig ud", gangbroer drejede. Det var jo helt vildt. Musikken var helt i top. Vejret kunne ikke være bedre og der var rigtig god stemning.

Jeg har aldrig rigtig hæftet mig ved U2. Jeg har ingen CD'er med dem, og kunne indtil for nyligt ikke nævne et eneste nummer med dem. Men i nat har jeg hørt U2 musik i drømme. Koncerten fortsatte simpelthen inde i mit hoved.
Jeg skal stadig ikke ud og købe U2 CD'er. Jeg kan bare sætte nogen af Dan's på. Han har en hel del.
Det tror jeg at jeg vil gøre, imens jeg lukker øjnene og lige oplever alle tiders fantastiske oplevelse én gang til.

5 kommentarer:

  1. Jeg var også afsted i går og iiiiiiiiiiiih sikke en koncert!!

    SvarSlet
  2. Nøj, hvor jeg bare glæder mig til i aften ;) Håber vejret holder.

    SvarSlet
  3. Bella - helt enig :)

    Therese - rigtig god fornøjelse. Jeg krydser fingre for vejret.

    SvarSlet
  4. Lige præcist sådan havde jeg det, efter jeg havde set U2 i Forum for bum bum 15 år siden måske. En fuldstændig fantastisk oplevelse - er glad for at i også havde en skøn aften. Gid det var mig.......

    SvarSlet
  5. He he - må jeg gætte på hvem det er der står lige der foran i billedet :o))
    Kæft jeg gad godt ha været der da :o)

    SvarSlet