onsdag den 22. september 2010

Velkommen til jorden


Som mor til to raske drenge kan man godt døje lidt med, at blive ved med at finde på lækre ting at ønske sig på sine børns vegne til jul og fødselsdag. Dette skyldes muligvis at 3/4 af indholdet i butikker målrettet imod børn, er henvendt til piger. Derfor skal man skal ikke være for fin til at blære sig med et rigtig godt fund når man endelig falder over et. Jeg har for eksempel fundet denne helt fantastiske globus i den lokale loppebiks. Anton er lykkelig over den, men fatter overhovedet konceptet. I hans øjne er det bare en stor kugle med noget mønster på, som der kan komme lys i, når ens mor altså får fundet ud af hvordan man får skiftet pæren.

Menneskeheden kan i øvrigt takke guderne for, at det ikke er Anton der sætter tæmpoet for en omdrejning, da centrifugalkraften ellers med stor sandsynlighed ville overdøve tyngdekraften.

2 kommentarer:

  1. Åh Camilla, du er den bedste :) Fed globus - Kasper har også en, men det er sådan en ret kikset en, med forskellige dyr klasket ovenpå de lande hvor de nu hører til... Hm. Han er glad for den...
    Godt at høre fra dig igen :)

    SvarSlet
  2. Ja, det er fast arbejde at fjerne alle de dyr i takt med at de bliver udryddet.

    SvarSlet