søndag den 20. februar 2011

Strikket top i Baby Wool



Jeg fik en rundpind af hende her i julegave. Ikke en hvilken som helst rundpind. Det var en KnitPro. Først var jeg faktisk lidt skuffet over den. Den gik lidt træg (hvis man kan sige det om en strikkepind) Men der gik ikke længe før det ændrede sig. Den skulle jo bare "strikkes til". Nu er den glat og rigtig god, så Baby Wool  med lethed forvandles til en fin barnetop. Med lille tekstil vintageknap.....
Vintage er sådan et lækkert ord, der kan bruges til at shine op på ting, der ellers ville gå under betegnelse gammelt ragelse.


Den er til Gustav. Den stakkels lille marcipandreng kan ikke tåle uld på sit sarte skind, så derfor har han uld på yderst. Vi har efterhånden et lille udvalg af uldveste i praktiske farver, der kan mixes og matches til resten af garderoben. Jeg har da også allerede slået masker op til den næste lille vest, som bliver en stribet udgave. Hvis man en dag skulle få lyst til at føre sig lidt frem henne i dagplejen.

7 kommentarer:

  1. Lækker lille vest til din "gris"...

    SvarSlet
  2. Flot lille top. Er det en opskrift som findes på nettet? Jeg er netop ved at strikke babytoppe.

    SvarSlet
  3. Meget fin vest.
    Er det en opskrift du vil dele?

    SvarSlet
  4. Hvor er det fint, det du laver

    SvarSlet
  5. Har ikke været omkring din dejlige blog før, men her må jeg vist læse med engang imellem.

    Det er en rigtig lille lækker sag du der har strikket, jeg vil tillade mig at spørge som Bodil om opskriften findes på nettet ??

    kh Jane

    SvarSlet
  6. Jeg melder mig også lige i "koret", der gerne vil høre lidt mere om opskriften, for det er da en ualmindelig fin lille sag :-)

    SvarSlet
  7. Det er et af mine yndlingsopskrifter for tiden. Den er hyggelig, nem og virkelig god til fjernsyn. Og så koster den ikke så meget - det er jo nogle gange et plus.

    SvarSlet