fredag den 18. marts 2011

Strikkecafé


Det var hyggeligt som i meget hyggeligt at deltage i Mette/Bettekun's strikkecafé i onsdags.
Både hende her og hende her kom, sammen med en masse andre herlige damer. Der var strik, garn, snak kaffe og kage i en stor herlig sammensmeltning. Og det trak lidt ud. Faktisk en del for nogles vedkomne. Det viste sig jo at der var hele 7 gamle Stof & Stil kollegaer i forsamlingen, så snakken gik lystigt, og vi var ikke til at hælde ud af døren, selvom det var almindelig arbejdsdag dagen efter.

Men det var det værd. Jeg plejer jo at gå i seng ved 21 tiden. Vi bliver oftest vækket mindst 2-3 gange hver nat af vores kære afkom, der døjer med alt fra tissetrang, til hosteanfald og bjørne på værelset. Så det først at komme i seng ved midnatstid, var lidt hårdt for mormor her. Til alt held fik jeg lov at sove igennem helt til kl. 05.15 hvor mit vække ubamhjerteligt skar igemmen stilheden med skærebrænderlyd. 



Hvor skal der egentlig lidt til for at man får sådan en dejlig overskudsagtig følelse. Bare lidt godt selskab.

2 kommentarer:

  1. Jeg sidder også helt og smiler :) Det var en skøn aften! Godt du kom :)

    SvarSlet
  2. Det var helt fantastisk!!
    Kun hyggeligt, at det trak ud! Vi må mødes igen :o).
    Og tak for de vidunderlige cookies!!
    Vil du dele opskriften? De er så lækre!!

    SvarSlet