mandag den 25. april 2011

Påske-status 2011

Det er påskeferie, men det føles som sommerferie. Det går lige i lykkefølelses-centret i hjernen.

Vores påskeferie startede for Anton, Dan og jeg onsdag før Skærtorsdag. Egentlig skulle det have været almindelig hverdag, men Anton skulle have dræn i ørerne, så Gustav blev efter fælles familie-morgenmad, kørt i dagpleje. Derefter fastede Dan og jeg solidarisk med Anton til klokken blev 12.30 hvor vi havde en tid på Herning øreklinik. Her blev Anton nærmest lagt i narkose og opereret inden vi nåede ind af døren. Og jeg nåede kun og sidde og småtude ude i venteværelset i knapt 5 minutter, inden vi blev kaldt ind på opvågningsstuen. Da Anton vågnede var hans første krav en stor is, efterfulgt af ønsket om at få udleveret den "Find Holger" bog, som han var blevet lovet.

Status:
  • Antal mellemører på 3,9 årig uden væske - 2 stk.
  • Antal mødre med traumer vedr. 3,9 årig i narkose - 1 stk.
  • Antal 3,9 årig der er ligeglad med speed-narkose forhold, så længe belønningen er på plads - 1 stk.

Skærtorsdag tog vi op til mormor i Aalborg, som inviterede os med en tur i Zoo. Det var en pragtfuld tur. Gustav i klapvogn og Anton på raske fjed. Mormor bor i dejlig gå-afstand fra Zoo, så turen igennem skoven er en del af den årligt tilbagevendende oplevelse.
Dyrene så ud som de plejede. Måske netop derfor kunne jeg ikke rigtig tage mig sammen til at finde kameraet frem og knipse løs. Derfor er der ingen billeder fra Zoo.

Status:
  • Antal lykkelige og meget trætte drenge efter Zoo-overraskelses-event - 2 stk.
  • Antal fædre der er lettede over at den årlige Zoo event er overstået - 1 stk.
Langfredag stod der familie-påske-frokost på programmet hos mormor. Vejret var jo lige så fantastisk som om torsdagen, så frokosten blev indtaget indendørs, hvorefter selskabet rykkede udendørs, til kaffe, kage og kroket samt en enkelt solskoldning til at få det hele til at glide ned på. Det var bare så hyggeligt.

                                                                                                 Mutter & Gusse

Gustav viser allerede stor interesse for flere forskellige sportsgrene. Kroket er en af dem. En anden er brydning som han ynder at dyrke med sin storebror. Gerne den type brydning der indvolverer en uldplaid, som vinderen afslutningsvis får viklet taberen ind i.

 Gustav i skarp koncentration

Status:
  • Antal vellykkede, hyggelige familiesammenkomster afholdt - 1 stk.
  • Antal solskoldninger - uvist.

Lørdag var vi hjemmeigen. Men kun kort for at proviantere diverse fornødenheder, inden turen gik hjem til farfar'is (farfar & Lis) for at deltage i Anton og Gustavs fædrende ophavs klan-påskefrokost. Meget utraditionelt stod menuen på hjemmebagte pizzaer og familiehygge i haven. Det var meget meget hyggeligt.

Status: 
  • Antal vellykkede, hyggelige familiesammenkomster afholdt - 2 stk (ialt altså)
  • Antal solskoldninger - stadig uvist - men helt sikkert flere end dagen før.
Påskedag og 2. påskedag blev tilbragt i vores egen baghave, med fodbold, sandkasse, grillning, daseri, skvalderkåls-bekæmpning, vasketøjstørring og lidt rykken rundt på alt vores skrammel / havemøbler. 

                                                     Anton's sko (og kamerasnoret) - fotograferet af ejermanden.
                                                            Åh, forår hvor har du været?

Vejret har haft en afgørende indflydelse på at denne påskeferie har været så fantastisk. Det har jo været ren sommerferie. Og hvis jeg blev spurgt om jeg var klar til at fortsætte i 2½ uge mere, er svaret JA for h......da. Jeg er SÅ klar.

Status:   
  • Antal 34 årige (lidt endnu) med en ufattelig trang til sommerferie NU - 1 stk.
  • Antal 33 årige (lidt længere endnu) med en ufattelig trang til sommerferie NU - 1 stk. 

7 kommentarer:

  1. Åh ja - giv os mere ferie :) Det har været den skønneste ferie, med pragtfuldt vejr! Jeg kunne bestemt også godt klare en sommerferie lige nu!
    Hils familien :)

    SvarSlet
  2. jeg er klar til sommervejr fra nu af og til slutningen af november :-)

    SvarSlet
  3. Jaiiii!!! Det har da bare været SÅ fantastisk. Her er der godt nok også op til flere projekter som har måttet vige for solbadning og udendørs leg. Mere ferie og mere sol - vi er på :-)

    SvarSlet
  4. Jeps, fantastisk påskeferie og skønt vejr, og SÅ hyggeligt med påskefrokost i Aalborg og gensyn med hele familien :-)

    SvarSlet
  5. Antal bloglæsere her i huset med bredt smil og god fornemmelse i maven: 1 stk. :-) Fedt indlæg.

    SvarSlet
  6. Tak for jeres kommentarer. Jeg kan se at jeg ikke er den eneste med absolut sommerferietrang :)

    SvarSlet
  7. Kom nu med noget mere sommervejr :)


    Sommerhilsen


    Lauge
    http://y-1.dk/

    SvarSlet