onsdag den 4. maj 2011

Gud's straf - undskyld Nordjylland m.fl.

Det er vist godt at jeg kun har fødselsdag én gang om året. For hvad skete der lige med vejret i går? Sne i Nordjylland.....gæt engang hvor jeg er født.

Billedet er taget af min moster i Aalborg

Efter at have vækket mig selv med morgensang, kunne jeg som det første da jeg kom ud af døren, skrabe bilen fri for is. "Nå nå, men det går jo nok" tænkte jeg. Der var godt nok r..koldt. Men det var da en smuk morgen.
Det gik over omkring middag lokal tid. Her slog vejret over i, først kraftig regn, dernæst hagl - og lyn og torden ledsaget af orkanlignende vindforhold. Hvad foregår der lige d. 3. maj 2011. Det må helt sikkert være Guds straf for alle de fødselsdage jeg har glemt i årenes løb.

Da jeg kom hjem og havde fået puttet drengene, fejrede jeg mig selv med en ordentlig balje rødvin.
Ja, altså ikke alene vel. Det er jo taberagtigt at drikke alene. Jeg havde skam fint selskab hele aftenen.
Først ringede min mor, så ringede Dan efterfulgt af den ene veninde og så den anden veninde. Hold op det var hyggeligt.

Jeg vil dog gerne benytte mig af lejligheden til at takke for de mange uberettigede lykønskninger, samt at sende en uforbeholden undskyldning til min nordjyske hjemstavn, og resten af det uvejrs-berørte land. Jeg skal nok stramme mig an med at huske de der fødselsdage fremover.



1 kommentar:

  1. hej camilla
    bliver ved med at glemme at få din private mail.. kan du evt sende din adresse til min mail shop@pernillealbers.dk.... du fik vist aldrig en bog eller ??
    mange hilsener
    Pernille

    SvarSlet