torsdag den 29. december 2011

Nu med slagtøjs-afdeling


Prøv at spørg om jeg har fortrudt at jeg ikke ønskede mig et høreværn i julegave. Anton fik sit længe ønskede trommesæt og Gustav sin guitar.

Og ikke nok med det. Anton fik også en guitar - en elguitar med rigtig mange forudindspillede meget høje melodier i. Gustav fik desuden et komplet slagtøjssæt inklusiv trompet (hvordan den så end har sneget sig ind i et slagtøjssæt) samt et får der danser imens det mæh'er og spiller virkeligt højt.

Begge drenge er lykkelige for alle deres gaver - og vi er lykkelige for at være flyttet i nyt hus hvor vi kan lukke op til flere døre imellem drengeværelser og stue. Hvis vi stadig havde boet i vores gamle hus, som størrelsesmæssigt kunne sammenlignes med en cirkusvogn, så havde de nok kun fået lov til at lege med de nye sager i 7 min. om ugen.....1 min. om dagen.

Zebra-flyveren og det sorte gulvtæppe med stjernen er ligeledes en julegave. Gustav fik også et gulvtæppe, men med grøn bund. Tæpperne står perfekt til drengenes nye rock-star-tilværelse. Anton ligner en lille lyshåret Gonzo, når han virkelig giver det nye trommesæt en omgang tæsk.

2 kommentarer:

  1. Det er så skønt, når drengene virkelig får lov at udfolde sig! Nu hvor jeg tænker nærmere over det, så har jeg vist et elektronisk trommesæt på loftet - jeg tror du må få det!! Så kan I hygge jer sammen allesammen! :) Mine drenge har nemlig for længst glemt, at det står deroppe :)

    SvarSlet
  2. Årh ja, vi har altid plads til et instrument mere. Måske nogel af de andre børn på vejen kommer forbi - så kan jeg starte et børneband.
    Glæder mig til at se dig i det nye år. Knus.

    SvarSlet