mandag den 11. juni 2012

Arven fra Zimbabwe

Jeg har engang været i Zimbabwe. Det er længe siden nu. Det var inden de begyndte at slå alle de hvide farmere ihjel, og dengang Mugabe stadig var nogenlunde fornuftig at høre på.
Der er løbet meget grumset vand i Limpopofloden siden da.
Det var et fantastisk ophold. Jeg var der i 5 uger. Det er faktisk ved at være 15 år siden. Uha, som tiden går. Jeg var der for at undervise fattige unge mennesker i syning og modetegning.

Inden jeg kom til Zimbabwe fik jeg åndenød og slimhinde-sammentrækninger blot ved synet af peanutbutter.
Men under mit ophold dengang for 15 år siden, lærte jeg at sætte stor pris på dette pudsige gastronomiske indslag. Men det skal være som sandwich, ellers bliver jeg kvalt. Peanutbutter har som bekendt, en besynderlig tendens til, at klæbe sig utrolig godt fast i éns gane under indtagelsen.




Til en peanutbutter sandwich hører en kop "english tea" dvs. sort te med mælk og sukker til skeen kan stå af sig selv.
Det er ikke tit jeg får lyst til sådan en omgang. Men lige nu er jeg inde i en periode, og jeg har for første gang kastet mig ud i den grove udgave af peanutbutter fra Urtekram. Det kan anbefales. Men husk - det skal være som sandwich ;)

2 kommentarer:

  1. Du har en spændende blog- glæder mig til at følge dig:)

    SvarSlet