mandag den 18. juni 2012

Nu med bonus på faster-fronten + feriestemning i blodet

I søndags fik jeg besøg af vores alle sammens Faster. Det var så hyggeligt at sidde og sludre med hende, at jeg kunne være blevet ved hele natten. Ligesom i gamle dage, da vi studerede og boede på kollegie sammen i Viborg. Og drak rødvin. Og ordnede verdenssituationen. Åh ak, det er længe siden vi var unge. Nu er vi blevet lidt gamle i det. Men heldigvis er vi to om det. Vi følges ad. Selvom der kan gå meget lang tid imellem vi ser hinanden.


Jeg kan mærke ferietrangen har meldt sig. Vi trænger alle i den grad til at holde fri. Fri for arbejdsmarked, møder, mødetider, institutioner, lukketider, vækkeure og hverdagens madpakkesmøreri.

I downtown Ikast ligger et udemærket bibliotek, der også fungerer som selvbetjenings turistbureau. Det der med selvbetjening passer mig meget fint. Jeg slæbte af sted med 1,5 kg. turistguider til diverse danske destinationer, der alle ligger inden for 2 timers køreafstand fra Danmarks røvhul.

Det skal nok blive godt. Det bliver ikke svært at få fyldt 3 uger med aktiviteter. Tværtimod må jeg nok lige prøve at styre mig lidt, hvis der også skal være tid til lidt afslapning. Og det skal der.

Jeg glæder mig. Og der skulle efter sigende være god plads derude i det ganske danske ferieland, da omtrent alle tyskerne bliver hjemme i år. De fejrer åbenbart finanskrisen med, at blive hjemme i DE og se bold.

3 kommentarer:

  1. Åh ja, det var tider da vi ordnede verden over en flaske rødvin - men kan du så huske guldbajerne? :) Det var rigtig dejligt at se dig igen - og ja, selvom tiden går, så følges vi ad og egentlig har tiden bare stået stille så længe :)

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig til vi ses igen meget snart. Knus.

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet