tirsdag den 23. oktober 2012

Nu med svamp

Vejret er gråt med gråt på for tiden. Jeg prøver mentalt at indstille mig på, at det skal vare de næste 9 måneder ca. Det er lidt svært. Men nu kan det jo som bekendt ikke betale sig at hyle over den slags. Nogle elsker dette fugtige, lidt jordslåede klima.
For lige pludselig står de alle vegne. Svampene. En meget mystisk vækst, som ikke er helt som andre planter.




Jeg syntes de er mystiske og dragende. De er skrøbelige, men kan være dødsens giftige. Jeg ved godt at man skal prøve at holde sig fra at sætte tænderne i den røde fluesvamp. Og nok især dens grønne søster (ret mig hvis jeg tager fejl), men dem jeg fandt her på min vej aner jeg intet om. Bortset fra at de måske var begyndt at rådne lidt i kanten, så ser de da meget delikate ud.

Bare rolig jeg har ikke spist dem.

6 kommentarer:

  1. Ja, jeg gruer også for den mørke tid... kan bedst lide sommer.

    Hvis jeg ikke tager fejl er svampene paryk-blækhatte og husker jeg rigtigt er de ikke giftige som sådan, men der kan udvindes antabus fra dem, så med rødvin dur det ikke. Jeg er dog ikke selv svampesamler, tør ikke.

    SvarSlet
  2. Det er blækhatte og når de er friske, som på de første billeder smager de dejligt

    SvarSlet
  3. Anatbus. Nej, så kommer jeg jo i problemer hver fradag aften når mit rødvins-ar begynder at åbne sig og skrige. Ha ha.

    Garnløkke - blækhat giver god mening. Den ser list blæk-agtig ud i kanten. Tak for opklaringen :)

    SvarSlet
  4. Nå ja. Så antabus da.... Anatbus det er der ikke nogen der nogensinde er kommet nogen vejne med.

    SvarSlet