søndag den 28. oktober 2012

Weekend - afslapning med udfordringer

Vores udendørs faciliteter var frosne her til morgen. Meget nydeligt må man sige. 


 Mynten kan næsten ikke blive mere klar til en mojito, som den står her.



Havemøblerne stod også og frøs. Nu er de hentet ind i sikkerhed..... 

De skal overvintre i "portner-boligen", som nu fremstår i færdig tilstand......eller ja, det er kun malet én gang. Anden omgang må komme til foråret. Det går nok alt sammen. Én gang er bedre end ingenting. Nu er det for koldt til mere maleri.

Udover at vinter-evakuere haven, er weekenden gået med overskudsagtige ting så som, fremstilling af hjemmebag i rigelige mængder og lørdagsshopping med Gustav i Herning.


Gustav og jeg slog en smut forbi Søstrene Grene. Ikke fordi vi manglede noget. Nok nærmere fordi vi lige havde 200,- som vi lige syntes trængte til at få ben at gå på.


Vi kom naturligvis hjem med flere uvurderlige skatte, som jeg nu kan gå og blive glad over at se på, indtil vi skal have julepynten halet frem igen.
Det blev desuden også til en tur i skoven. Men det er en historie helt for sig selv.

Nu lyder det nok som om vi lever et fredeligt og harmonisk liv, som de der familier i Boligliv. Men det kan jeg trøste jer med, at det gør vi altså ikke.
Vores børn har udover kys i denne weekend, også fået en hel del skæld ud. De var desuden skide tvære ca. halvdelen af tiden da vi var på skovtur. Hunden som også deltog i skovturen, tilbragte halvdelen af tiden i bilen, da han kom i håndgemæng med en ældre cockerspaniel ved navn Madsen. Madsen endte med at udgyde blod. Men mere om det senere.

Nå, det var nok en rigtig cliff hanger hva´? Læs med i næste afsnit af Fru Foldagers fritid.

2 kommentarer:

  1. Uha ja, jeg venter i spænding på næste afsnit i føljetonen :) Smukke frostbilleder fra haven! Jeg har en smule svært ved at få taget mine blomster ind før frosten, og det ender med en redningsaktion i stedet...

    SvarSlet
  2. Ja, jeg syntes også altid jeg er bagud med den slags ting.

    SvarSlet