mandag den 26. november 2012

Hvad så Gudrun din skøre ø-bo

Så fik vi slutningen på Forbrydelsen. For mig var det en lang og sej kamp. Jeg sad trofast bænket søndag efter søndag. Men uden strikketøj, var jeg altså skredet i svinget. Jeg har ingen tålmodighed med hensyn til TV. Hvis jeg skal følge koncentreret med i en film, så skal det være i biografen, hvor jeg ikke kan komme til at lave alt mulig andet imens.

Nå men nu er det altså sådan, at det jeg fik ud af at følge halvhjertet med i den seneste omgang af Forbrydelsen, er en uhyggelig trang til at eje en Sarah Lund sweater. Eller rettere en Gudrun & Gudrun sweater. Det er nemlig nogle damer oppe på Færøerne der åbenbart sidder tungt på verdenspatentet på denne klassiske 70'er sweater. Og jeg har googlet mig til, at de de efter sigende kan optræde temmelig fjendtligt hvis de føler at deres ophavsret bliver krænket.


Men nu ligger landet sådan, at disse Gudrun'ner tager lige i overkanten af to af de lange, for en vaskeægte Sarah Lund sweater. Det agter jeg altså ikke at kaste på disken, for sådan en smule sweater.
Jeg har bestilt det der skulle være det ægte Gudrun & Gudrun garn - Sirri uld garn fra Færøerne. I dyb blå og natur. Uhm....




Det har bare den helt rigtige farve. Til gengæld lugter det af hest (eller det er nok får det lugter af. Men ligheden er slående) og det kradser som ind i H. Nå, men jeg må tage en langærmet rullekrave trøje under, for den er bare så fin at jeg må eje den. Opskriften er der jo som sagt nærmest dødsstraf for at distribuere. Så den har jeg selv været nød til at brygge sammen, og så i øvrigt forsøge at undgå færinger der ligner nogen der hedder Gudrun, når jeg har den på.


Indtil videre går det ok fremad. Det er jo pind 7, så det går over stok og sten.

9 kommentarer:

  1. Hehe, ja, de kære Gudrun'er er ikke sjove at komme på kant med. Som du selv skriver, er stjernerne dog ikke deres opfindelse, så det står vel enhver frit for at bruge mønstret.
    Den oprindelige sweater er temmelig smal, så det er under alle omstændigheder en god idé at bruge egen opskrift.
    Trøjen er meget smuk, god fornøjelse med strikkeriet

    SvarSlet
  2. Smuk blå farve,jeg har lige strikket en også,men den den skulle klippes op til cardigan,kig endelig forbi og se den,jeg har også hørt de er nogle skrappe damer de der Gudrun og Gudrun,utroligt når det nu faktisk er et gammelt mønster,som nok ikke mange havde kendt havde det ikke været for forbrydelsen
    God fornøjelse med strikkeriet

    SvarSlet
  3. Lydert - min bliver faktisk også ret tætsiddende. Håber jeg kan være i den. Ellers må jeg sælge den på det sorte marked, med en Gudrun fatwa hængende over hovedet.

    Gitte - tak for kigget. Hvor er den flot som cardigan. Måske jeg skulle lave en cardigan i en ny farve.

    SvarSlet
  4. Åh ja, de Gudruns :) Din bliver helt utroligt lækker! Glæder mig til at blive kradset af den :) Jeg ved næsten ikke om jeg tør røbe det for åbent tæppe, men jeg har ikke set et eneste afsnit af Forbrydelsen...

    SvarSlet
  5. Mette - nej det er faktisk lidt pinligt ikke at have været grebet af at se Forbrydelsen. Men de havde lækre sweatre på. det lagde jeg mærke til.

    SvarSlet
  6. Hej Fru Foldager.

    Min erfaring er, at garnet bliver væsentligt blødere efter vask - faktisk rart og lækkert. Og lugten fortager sig ligeledes :o)
    God fornøjelse.

    SvarSlet
  7. Hej Marthe - tak for de gode nyheder. Det er jeg glad for at høre :)

    SvarSlet
  8. Hej Marthe - tak for de gode nyheder. Det er jeg glad for at høre :)

    SvarSlet
  9. Jeg er også vild med den blå, men er ikke lige en strikkedame, så jeg bliver nødt til at købe den, hvis jeg skal have en ;-). Hvordan mon den kom til at se ud?

    Kh Camille.

    SvarSlet