tirsdag den 22. januar 2013

Så er det nu at 3 år på Håndarbejds Seminariet viser sig godt givet ud

I 1998 blev jeg færdig uddannet som håndarbejdslærer ved Skals Håndarbejdsseminarium. Det tog 3 år at blive håndarbejdslærer dengang..............nu kan man vist ikke engang blive håndarbejdslærer mere. Nu om stunder hedder alt ting noget med bachelor. 
Nu er sagen jo sådan, at jeg ikke underviser i håndarbejde for tiden,  jeg ser derfor ingen anden udvej end at give den kæmpe gas med hensyn til drengenes fastelavnstøj, når jeg har noget kreativt energi der skal brændes af. Anton havde bestilt en Batman dragt. Åh hvor jeg elsker det. 

Det har barnet da naturligvis fået. Den har dog ikke indbyggede muskler, som Fætter BR udgaven, men den er super sej alligevel. Anton var lige ved at eksplodere af lykke da dragten var færdig. Masken er købt på nettet, og er egentlig en voksenmaske. Børneudgaven var udsolgt. Men det går alligevel.

                                  Gustav                                                          Anton

Gustav får lov at tage af sted i en købe-spidermandragt med muskler, som han har arvet af Anton fra forrige år. Han er dog en smule ambivalent med hensyn til maskevalget. Jeg ved ikke helt hvad hans plan er. Men det er vel heller ikke så vigtigt. Faktisk ville hans chancer for at blive identificeret af sin mor, når han engang skal afhentes, være væsentlig større end hvis han valgte en originale maske til dragten. Idet samtlige drenge, ja altså på nær Anton, temmelig sikkert dukker op i præcis samme Spiderman 3D muskeldragt.

7 kommentarer:

  1. De er da mega seje, begge to :) Kasper ville også elske sådan en Batman dragt! Jonas er for længst ovre alt det pjat, han ruller bare med øjnene og lader de små pattebørn more sig :) Vi er slet ikke kommet til det der fastelavnsræs endnu :) Tror slet ikke jeg får lov at være kreativ i den retning mere :)

    SvarSlet
  2. Vildt gode billeder for øvrigt! :)

    SvarSlet
  3. Skønne superhelte du har dig :-) Spidermanudgaven er vist en klassiker i de danske småbørnshjem, og man kan jo få den tanke, at drenge op til ca 6 år, får udviklingsforstyrrelser hvis ikke de får lov at optræde i netop denne muskuløse udgave. Dine batman billeder er seje!

    SvarSlet
  4. Det er da en vildt flot dragt.
    Jeg er mere end lykkelig over at være ovre fastelavnsræset, min håndarbejdslæreruddannelse til trods. Jeg kunne ikke fordrage at lave dragter, men min stolthed forbød mig jo alligevel at købe, så jeg har da lavet en del til mine tre børn.

    SvarSlet
  5. Hvor er det skønt når man ser børnenes glæde. Jeg har gennem årene syet rigtig mange fastelavnsdragter, til mine 3 store drenge. Nu er det slut, men glæder mig da til mit barnebarn skal klædes ud.
    Jeg har bl.a. Syet bananer i pyjamas, med B1, B2 og B3. Zorro, indianer, leopard og hvad ved jeg. Det vildeste var da ældste var 8. Da lavede vi en struds i papmache, med hul i maven. Så kunne hans ben være strudseben, og et par cowboy bukser blev udstoppet og blev monteret, så det så ud som om han var en dreng der kom ridende på en struds. Rigtig sjovt, men desværre før vi fik digital kamera ;-)
    Mvh. Hanne

    SvarSlet
  6. Ha ha, ja jeg tror også det vil resultere i en eller anden udviklingsforstyrrelse, hvis man nægtede en lille dreng en 3D spiderman dragt.
    Jeg tænker også at en dag er det slut med ønsker fra drengene i den retning. Så lige nu får de, næsten, det de gerne vil have af fastelavnsdragter. Anton ville dog først være Hulk. Det fik jeg dog talt ham fra. det syntes jeg virkede som en svær opgave. Der er jo tale om noget seriøs 3D muskelmasse.

    SvarSlet
  7. Mine drenge mener stadig, at mor kan sy alt. De klæder sig ikke ret meget ud, nærmest kun til fastelavn, men så skal det også være.

    Yngste ville være en Lego Ninjago stenkriger i år: http://farm8.staticflickr.com/7120/8075164978_38f5cc787a_z.jpg (ham til højre)

    Holy cow. Jeg fik ham handlet ned på detaljer - så der skulle bare være den grønne dims på maven, de røde skuldre. Så har jeg lavet en elefanthue med en påsyet "bambushat", papmaske og bukser. Men vil han fotograferes i det? Nejda. Jeg håber dog, at jeg får et billede af ham. :-)

    SvarSlet