mandag den 25. marts 2013

Hvordan Thailand blev til Quedlinburg

Nu er jeg altså blevet træt af at vente på den sponsorerede charterferie til Thailand. Jeg har derfor taget sagen i egen hånd, og bestilt feriebolig i Quedlinburg, som er beliggende i.......Harzen. HA! Vi skal fanden  fiseme til Harzen. Ha ha. Jeg betragter det som den optimale hævn over charterbranchens udeblevne sponsortur. Jeg har aldrig før været i Harzen. Men min, nu afdøde, mormor talte altid så pænt om Harzen.
Jeg ved ikke om min mormor nogensinde har været i, den UNESCO kulturarvs-listede by, Quedlinbug.  Men jeg har lavet lidt research og fundet ud af, at der er en gade der hedder Pölle, og at de bryster sig af at have huset en hellig Mathilde. De har 37 restauranter og hele 3 turistattraktioner, som vist alle sammen var noget kirke-værk. Jo jo.
Jeg aner ikke hvad vi skal få tiden til at gå med i Quedlinburg. Men på den anden side, hvad skulle vi lave i Thailand. (Udover at bade, drikke kokosnøddedrinks, sove i hængekøjer, blive solbrændte og tage dykkercertifikat) Vi skal bare slappe af, besøge drypstenshuler og miner, spise sauerkraut og finpudse vores tyskkundskaber imens vi promenerer ned af Pölle. Det er da også værd at glæde sig til.

Målet for ferieplanlægning 2013 var egentlig Toscana.......indtil vi fandt ud af hvor ulidelig langt der er til Toscana. Så arbejdede vi lidt i Sverige. Men det blev nedstemt, da der er fuld af myg og svenskere og vejret er sikkert lige så dårligt som i DK. Vi ville syd på. Men altså ikke siddesårs-langt. Så var det at jeg hørte min gamle mormors stemme for mig. "Der er så smukt i Harzen". Harzen it is.


3 kommentarer:

  1. Ha ha ha :) Jeg har engang været i Harzen. På skoletur i 10. klasse. Dengang var det mega nedtur at være i Harzen, men måske fordi de andre klasser fik en tur til henholdsvis København og Berlin! Men når jeg tænker tilbage, så var der faktisk temmelig hyggeligt i Harzen, tror byen hed Lautenthal :) Jeg kunne da sagtens tænke mig en sommerferie der! Især sammen med familien Foldager! Og en promenade igennem Pölle ville da være helt i top :) Rigtig god tur!
    PS: Pyt med Thailand, Summerbird og alt det andet :)

    SvarSlet
  2. Hej mædde :)
    Ja, det lyder ret kikset med en tur til Harzen. Faktisk nærmest som en straf. Men vi kommer jo så sjældent ud, så vi er ikke så svære at imponere.
    Og ja, Thailand og de andre ting kan vente indtil der meder sig en sponsor.

    SvarSlet
  3. Kære Camilla

    Glæd jer - vi har været i Harzen 2 år i træk, og det har været super skønt begge gange. 20 - 30 grader og høj sol. Vi boede omkring Goslar, og efter en afstikker til Italien sidste år (også rigtigt skønt) drager vi i år igen til Harzen. Ungerne glæder sig, og det gør de voksne også :-) Super grønt og imponerende natur blot et par timers kørsel fra den danske grænse. Kan kun varmt anbefale stedet.

    Mange kolde påskehilsner fra

    Heidi

    SvarSlet