søndag den 17. marts 2013

Sponsoreret indlæg!



I forlængelse af forrige indlæg, omhandlende det at være en nem forbruger, kommer her et vaskeægte sponsoreret indlæg. Som alle tidligere indlæg, er dette indlæg også sponsoreret af.....ja, mig selv.

Jeg kan ligesom fornemme at der i blogland er et temmelig stort marked for sponsorerede indlæg. Dette marked agter jeg nu også at tage del i. Derfor byder jeg nu min blog til fals for ussel mammon.

Selvfølgelig arbejder jeg med en bagatelgrænse. Jeg er da tidligere blevet tilbudt 100,- i rabat, hvis jeg ville offentliggøre mine køb fra en bestemt hjemmeside på min blog. Det er ikke den slags navle-nuller-trillerier jeg taler om. Jeg taler om noget man virkelig kan bruge til noget. Og noget man virkelig gider at vise frem. Tillad mig at nævne i flæng.

Charterferie til Thailand for 4 personer i 14 dage, all inclusive
Jeg kan tilbyde al den reklameplads der overhoved kan mases ind på bloggen. Desuden vil samtlige 4 deltagere gladeligt lade sig fotografere i T-shirts med firma logo. Vi kan også godt blive enige om noget video dokumentation, live blogging under hele rejsen med daglige opdateringer. Desuden kan jeg tilbyde at finde mit login til Facebook frem, og kaste en besked rundt. Ja, det kan vist ikke blive bedre hva´? Andre ønsker overvejes gerne.

Håndværker til ombygning af to brusenicher
Her er vi ude i at jeg gerne lader hele processen dokumentere her på bloggen, inkl. diverse logoer og bannere løbende over skærmen, imens stor svedig, lækker håndværker sviner hele mit hjem til, når han lige fikser, at hive to meget tilkalkede glaslåger ned, og i stedet murer noget kant op, så jeg kan få sat et par bruseforhæng op.
Her kan jeg også tilbyde noget reklame streamer på bagklappen af en Suzuki Swift, hvis der har interesse.

Fast 50 mm objektiv til Nikon D7000
Ja, her er vi helt nede i småtingsafdelingen. Men jeg vil ikke være nærrig med reklame pladsen på det her område. Bloggen her er jo et rent reklamemekka når det drejer sig om produkter i fotogenren. Med mine fototalenter vil salget med garanti stige mærkbart på blot et par dage. Ja Nikon, hvis ikke I tror mig, så lad det komme an på en prøve. Jeg er frisk.

Gavekort til planteskole
Det er masser af uudnyttet potentiale på havefronten her på bloggen. Vi er jo først lige begyndt at omdanne 1100 m2 led lerjord, til frodig have paradis. Jeg kommer så sjældent ud (ja altså med mindre at charterbranchen snart slår til iht. øverste reklametilbud) at det meste af mit liv foregår hjemme, og det ser derfor ud som om jeg ikke har andet at blogge om sommeren igennem end min, indtil videre, kønsløse have.

1 års forbrug af (Summerbird) chokolade
Få en sand chokolade feinschmecker til løbende at kaste omtale ud i æteren. Jeg kan tilbyde ægte indlevelse, foto dokumentation (kvalitet afhænger helt og holdent af Nikon. Se reklametilbud nr. 3 ovenfor) og en livslang afhængighed. Jeg vil anmelde både gamle, nye og kommende produkter. I skal ikke tænke på mit helbred i den forbindelse, idet jeg lever efter devisen "hellere en sund sjæl, end et sundt legeme".

Nu har jeg så fået åbnet for posen, og jeg sidder klar ved tasterne. Men husk - det er min uforbeholdne mening I får. Dvs. hvis ikke håndværkeren er lækker nok, så forbliver det ikke en hemmelighed.

31 kommentarer:

  1. Jeg er også temmelig trær af alle se sponser indlægt rundt omkring i blog land. Så dit indlæg, er super dejligt at jeg kom til at grine højt.

    SvarSlet
  2. Guld-indlæg :O)
    stort grin ... og brøl endelig videre !
    kh. Hanne
    PS. du ryger sgu lige på bloklisten, så jeg kan holde øje med dig. (på den gode måde)

    SvarSlet
  3. Sikke et herligt indlæg, det bragte smilet frem:-)

    SvarSlet
  4. Tak for jeres søde kommentarer. Vi kunne evt. begynde at sponsorerer hinanden, hvis ikke der er andre der byder ind ;)
    Kh. Camilla

    SvarSlet
  5. Hvis du skal sponsoreres i Thailand vil jeg med! SGU!

    SvarSlet
  6. Det her er absolut et af de bedre sponsorindlæg jeg læst i blogland!
    Jeg håber da nogen bider på....

    SvarSlet
  7. Hahahahahaha, skide godt - og tak for dagens kæmpe grin :D
    Kh. T

    SvarSlet
  8. ha ha , den fik smilet frem ...tak for det.
    mvh Diana

    SvarSlet
  9. Total godt skrevet. Jeg har det på samme måde, men når gaverne der bliver tilbudt er noget man virkelig gerne vil have så tænker jeg, spring over mit indlæg og husk på alle de andre jeg skriver om mit krea og hverdagsliv.

    SvarSlet
  10. hurra for dig! Skønt indlæg! :-)

    SvarSlet
  11. Herligt indlæg :-)
    Jeg overvejer ind imellem at sponsorere nogle af de sponsorerede blogge med lidt stavekontrol/korrekturlæsning, når de ser ud til at savne netop dét produkt!

    SvarSlet
  12. OMG I just splattered the laptop screen with coffe, I was laughing so much. Brilliant, love it!!!!!

    SvarSlet
  13. Sikke et herligt indlæg :)
    Skønt med sådan et indlæg på en stor blæsende mandag!

    SvarSlet
  14. *rødme rødme rødme* føler mig ramt, men det er ok! :)

    SvarSlet
  15. Altså sjovt nok er der virkelig blikfang i det foto der!! Så det på en anden blog og kunne ikke lade være at klikke... Man går da ikke galt i byen hvis man vælger at sponsorere dig - du kan noget med marketing ; ) Hvis jeg nu havde et rigtig stort firma, ville jeg ikke tøve længe!!!

    SvarSlet
  16. Godt indlæg, skal gerne sponsorere dig.

    SvarSlet
  17. Hihi, virkelig sjovt og kvalitativt indlæg - du har fat i noget vigtigt og formår at servere det på en super fed måde, tak for det, jeg fik virkelig smilet frem og stof til eftertanke

    SvarSlet
  18. Muahahhahah, det var dagens bedste blogindlæg.

    Hvad med god kaffe? Der er også penge i kaffemaskiner.

    SvarSlet
  19. Åh ja...det er faktisk rigtig sjovt og en god pointe du har.

    Men herre gud, jeg syntes da det er fedt at få lidt sylvanian til min datter og samtidig noget at skrive om...bare for JEG ELSKER DET ;O)

    Men man skal da også kun skrive om det man syntes er sjovt at skrive om og hvis nogen ikke gider at læse med, så er det da fair...jeg zapper da også på tv¨et når det er reklamer.

    Din mening er bare top dollar og hvis du finder sponsorer til den der rejse...så nævn venligst lige mig, HA HA, jeg er frisk ;O)

    Jeg er ikke spor træt af sponsorerede indlæg...jeg læser dem bare kun hvis jeg gider, ha ha. Man kan jo heldigvis selv bestemme ;O)

    Jeg håber du forstå, at det jeg skriver er i dybeste respekt overfor din mening...jeg syntes at det er skide skægt skrevet, og man må skrive hvad man cil - uanset om man er for eller imod ;O)

    Dejlig aften til dig.

    Betina

    SvarSlet
  20. Haha.. Det er humor! Hvis noget af det gi'r pote, så send lige firmaet videre til min blog - tilbyder gerne samme reklameservice! ;-)

    SvarSlet
  21. Hvor er det bare super :-)

    SvarSlet
  22. Absolut dagens bedste grin.
    Har nu ikke noget imod sponcerede blogs, jeg zapper som oftest hurtigt forbi.Men du har bestemt en pointe, tilmed en sjov en af slagsen.
    En Thailandstur kunne sgu også få mig til at hoppe med på bølgen. ;o)

    SvarSlet
  23. Virkelig godt gået! Tak for et godt grin og stof til eftertanke.

    SvarSlet
  24. Det er jo et ægte Skalborg indlæg:-) Fantastisk! Og især vil Slaskedoritforeningen sætte stor pris på din holdning omkring en sund sjæl fremfor et sundt legeme:-) Godt du lytter til vores henstillinger på dette område. Du er jo trods alt æresmedlem:-) Glæder mig til at høre om Thailandsturen giver pote. I så fald synes jeg du skal overveje om ikke det bare skal være en tur for bestyrelsen i foreningen. Det kunne helt sikkert blive godt.
    Kh. Fede Dorit

    SvarSlet
  25. Så skønt. Tak for grin og efterfølgende tænksomhed.

    SvarSlet
  26. Så skønt. Tak for grin og efterfølgende tænksomhed.

    SvarSlet
  27. priceless!!
    Jeg kunne også nemt rydde hele bloggen for lidt nye objektiver :p

    SvarSlet
  28. Tak for alle kommentarerne. Jeg skal da lige love for at det var et godt samtale emne :)

    SvarSlet