søndag den 18. august 2013

Mit livs ironman

Ja, vi er faktisk op til flere der har arbejdet for sagen i dag. Både HKH KP Frederik og jeg har været ude at motionere.


Jeg har nok trænet ca. lige så længe op til denne event som Frederik. Frederik brugte lidt over ti timer på projektet. Jeg gjorde det på 30 min. Frederik gennemførte en ironman - jeg løb 5 km....ud i et træk....altså uden at gå en lille smule ind imellem. Jeg ved ikke om Frederik var nød til at gå lidt af og til, for at gennemføre. Det stod der ikke noget om på tekst tv. Men jeg gætter på at vi svedte lige meget, da vi hver især kom i mål. Han i KBH og mig i 7430 Ikast.

Jeg fejrer nu min personlige triumf med et godt stykke chokolade, i vandret position på sofaen imens jeg restituerer. Mon ikke også Frederik sidder med benene oppe lige nu. Det kan jo være at Mary henter et stykke chokolade til ham.

Det har vi fortjent - os løbere.

7 kommentarer:

  1. Sådan Fru Foldager! :) Det er sgu fortjent med et godt stykke chokolade! En skønne dag - så tager jeg mig også sammen... Det eneste jeg er i træning med, er chokoladen :)

    SvarSlet
  2. Ja, man skal jo starte et sted. Jeg har også trænet med chokolade i de seneste 37 år af mit liv, op til den her præstation.

    SvarSlet
  3. Yay....big thumbs up!
    VI har alle vore små "iron men" :)

    SvarSlet
  4. Det er så fedt når man første gang tager de der 5K.
    Og husk så at man har lov at købe en gave til sig selv når man har lavet sådan en gigapræstation

    SvarSlet
  5. Sejt gået,sidder her og kigger lidt på de der løbesko som jo faktisk er købt,meeeeennn brugt,not so much.Og HKH måtte altså gå lidt undervejs,ved vædskestandene ,sagde de på news :)),så ekstra sejt af dig Fru Ironwoman

    SvarSlet
  6. KDS - ja, nemlig. Det er bare ikke os alle der får lige stor mediebevågenhed.

    Helle - Ej - må man det :) Det vidste jeg slet ikke. Tak fordi du siger det. Mon ikke jeg kan finde på en præmie til mig selv.

    Gitte - Ha ha, ja jeg har også noget løbetøj der er over 10 år gammelt. Det er stadig så godt som nyt.
    Ang. HKH KP F. Ja jeg anede at han måtte ned at gå lidt ind imellem.

    SvarSlet
  7. ja, respekt for den indsats ;o)
    og chokoladen har du da fortjent.
    Ha ha ... dig og frederik er sq ikke sådan at sige skiii til.

    SvarSlet