lørdag den 7. september 2013

Giv mig fedt, fløde og smør - en anmeldelse af en kogebog

I sommerferien var vi på besøg hos min gamle studieveninde fra Skals Håndarbejdsseminarium - Mette. Hun havde en kogebog liggende på sit køkkenbord, som jeg hurtigt fandt yderst interessant. Temaet var noget der hed LCHF, som jeg faktisk aldrig havde hørt om før. Men ved nærmere bekendskab fandt jeg ud af, at det er det der hvor man ikke må spise kulhydrater. Men til gengæld skal man fyre godt op for indtaget af både smør, fløde, kød og grøntsager.
LCHF skulle eftersigende være løsningen på op til flere af menneskehedens problemer. I hvertfald når det drejer sig om problemer i den fysiologiske ende af spektret.

Jeg har det ikke på nogen måder skidt med at indtage kulhydrater....ej heller i kæmpe mængder.
Men jeg syntes bare at den kogebog var meget lækker. Det så let og lækkert ud. Og råvarerne var nogenlunde til at skaffe. Ja, måske på nær kokosfibre og kokossukker. Vidste faktisk ikke at man kunne udvinde andet af kokosnødder end kokosmælk og kokosmel. Men hvis det er det eneste, så kan jeg nok sagtens finde på brugbare alternativer.
Lige siden jeg fik lejlighed til løseligt at bladre i denne bog, har jeg drømt om at eje den. Ikke på grund af at det var opskrifter uden kulhydrater, men fordi det bare så så nemt og lækkert ud.


I går var min lykke gjort, da jeg fandt bogen, i en lokal dagligvare butik, til den nette sum af en enkelt hund. Årv, den er faktisk endnu mere lækker end jeg antog første gang jeg så den hos Mette.

Bare det at der er et afsnit der hedder....



....kan gøre mig lækkersulten.

Jeg har allerede afprøvet to af bogens opskrifter med stort helt. Der er ikke ret mange af bogens retter, jeg ikke kunne finde på at lave.

Ja, altså den der kaffe med rå æg i stedet for mælk, skal jeg altså lige arbejde lidt med. Men ellers ser alt bare virkelig lækkert ud.

En bog der efter min mening bestemt er 100 kr. værd.

4 kommentarer:

  1. Og det var nu et rigtig hyggeligt besøg! :) Vi skal ikke vente til næste sommer med det næste besøg, vel? :) Og kokosfibre, kokosolie og kokossukker fås i enhver helsekostbutik :) God fornøjelse i køkkenet! Knus :)

    SvarSlet
  2. Uha nej. Der skal ikke gå et helt år igen inden vi ses.
    Jeg må rejse ind til Herning helsekostbutik, når jeg engang har fået sparet sammen til det komplette kokos-sortiment. ;)Knus

    SvarSlet
  3. Det er jo madbandittens bog ;) Hun er knalddygtig indenfor LCHF - hun har en blog. madbanditten.dk

    Jeg har selv været på LCHF og kan virkelig anbefale kosten. Lækkert:D

    Tænkte om du har lyst til at være med til at starte Blog Danmark op på Facebook (med hjemmeside senere). Det eneste du skal er at “synes godt om” og så dele dine indlæg?
    Målet er at samle en masse bloggere indenfor alle mulige og umulige kategorier, og læsere selvfølgelig, til glæde, gavn og inspiration for alle.

    Hilsen Ann

    SvarSlet
  4. Først og fremmest tillykke med kvaliteten af din blog, jeg vil gøre det i mine favoritter

    SvarSlet