søndag den 27. oktober 2013

Glæden er størst når vejen har været lang

I min efterårsferie, lavede jeg mig en ny nøglering. Faktisk blev den helt vellykket. Jeg er nemlig gået hen og blevet rigtig glad for den. 

Idéen kommer fra en masse lækre nøglesnore set på nettet, som prismæssigt har pirret både min lattermuskel og mit kvalmepunkt på en og samme tid.
Nu er jeg jo en gammel, nærig nordjyde som nægter at blive til grin for sine egne penge, så jeg tænkte at sådan en smule nøglering, da måtte kunne skaffes billigere end dem jeg havde set på nettet.
Derfor gravede jeg rester af sort, mat, blødt, velduftende skind frem i gemmerne og klippede karabinhagen af min gamle nøglesnor. 

Skindet blev limet sammen og skåret i 1 cm brede strimler. Strimlerne blev flettet og monteret i et endestykke, lavet af et stykke skind foldet omkring karabinhagen. Ingen raketteknologi i det. Let og så alligevel....

Da jeg flettede tænkte jeg, at det da ville være en fin lille ting at give væk i julegave. Den tanke begravede jeg dog under arbejdet med at håndsy rundt i kanten på endestykket. Føj for en omgang skod-arbejde at sy igennem to fletninger i dobbelt skind foruden endestykket. Så jeg kan berolige diverse venner og familiemedlemmer, som jeg er på julegave med, at det bliver der altså ikke noget af i år. 

Men glad for den - det er jeg. Helt ind til knoglerne.






6 kommentarer:

  1. Den nøglesnor er bare fin!! Tilykke med udholdenheden ved at sy gennem SÅ meget skind :-)

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt forstå du er glad for den. Den er da bare for lækker :)

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Nøøøøj, hvor er den bare lækker! Altså det kan godt være, at det var noget juks at sy, men for pokker hvor er det bare det hele værd. Jeg er i hvert fald helt solgt og ville gerne være på julegave med dig :-P

    SvarSlet
  5. Den saftsumemig også sej! :) Og selvom du siger det der med julegaverne, så bliver jeg rigtig glad for sådan en! :) Ved godt at du siger, at du ikke lave flere, for at dække over min gave :) Jeg skal nok være overrasket når jeg åbner den! :)

    SvarSlet
  6. Differentia - tak :) ja, mine eder og forbandelser undervejs har nu tjent sig ind.

    Fru Westerskov - åh ja. Det er en skam at der ikke er duft på bloggen. Duften af nyt skind giver den ige en ekstra dimension.

    Stinemor - Jamen, jeg ville ønske at jeg gad lave en hel stak af dem. Men det kostede mig tre synåle og en del myoser af bare anstrengelse.

    Mette T. - Tak :) Du ved jo godt at du står øverst på listen hvis jeg skulle gå hen og ombestemme mig i en glöggbrandert inden jul. Knus.

    SvarSlet