onsdag den 6. november 2013

Gør-det-selv-Keld - sådan bliver børn til englebasser

I gamle dage hed DIY. Her på redaktionen kalder vi det for en "Gør-det-selv-Keld". Essensen er blot den, at der ikke er nogen der gør det for dig. Så bare kom igang. 

Nogle gange må man jo give naturens realiteter en hånd med. F.eks. er der ikke af sig selv vokset englevinger ud på ryggen af mine drenge. Så sidste år gav jeg lige dem begge et lille grafisk drys julestøv. 
I år har jeg fundet på, at jeg da vil dele idéen med jer som har lyst. 


Jeg har brugt billeder af mine drenge fra da de var babyer. Man kunne også lave en ny engel for hvert år i barnets første 5 eller 10 år. Men man bør nok stoppe inden drengene får dun på overlæben, og pigerne piercinger i næsen.
Hvis man har et godt billed behandlingsprogram, og lidt tålmodighed kan man indsætte det frit lagte ansigt oven på englevingerne. Men hvis man er mere til saks og lim, så limer man bare ansigtet på inden man klipper hele molevitten ud. 
Jeg printede de to englebasser ud to gange, hvor jeg spejlvendte det ene sæt, således de kunne limes sammen inden jeg klippede dem ud. Så kan får man ansigt på begge sider. Det ser fint ud når de hænger og drejer rundt i luften.

Med blank bagside, vil enhver bedsteforælder smelte over det, brugt som til og framærke på julegaven. 
Rigtig god fornøjelse.

Download englevinger her. (Jeg håber det virker. Ellers giv mig et praj)


8 kommentarer:

  1. Herlig gør det selv Keld...

    Måske man skulle prøve :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, når man først har fået dem lavet, så bringer de vild lykke hver gan man hiver dem frem.

      Slet
  2. Sikke en god ide. Hvor er de fine…

    Kh Mette

    SvarSlet
  3. ha ha … herlig ide ;o) Tak for den !
    kan pludselig se mine drenge (på 17, 21, 0g 22 år) få øje på sig selv juleaften, når de danser omkring træet.
    Måske en ide, der skal føres ud i livet ;o))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja enten i baby udgave eller med overskæg.

      Slet
  4. Åh ja, hvor er det godt :) Mine drenge trænger sådan til både vinger og glorie! Især ham præ-teenageren! :) Men ja, det er nok bedst at holde sig til babybillederne - ved ikke helt hvor charmerende en engel med togskinner er :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kunne lave en Halloween udgave. En vampyr med hugtænder. De døjer også med det der dagslys. Præcis som teenagere ;)

      Slet