søndag den 22. juni 2014

For 19 år siden gik jeg på højskole....

...i Skals. Er man ved at blive gammel når man foretog sig noget på egen hånd for 19 år siden?

Skals - Højskolen for design og håndarbejde. Dengang kaldte vi den bare for Skals H. Det var sommer med sommer på. Masser af søde mennesker, spændende aktiviteter, gode fester og et fantastisk ungdoms minde at have i rygsækken. Nu føler jeg mig virkelig gammel.....


Vejret var godt som for 19 år siden. Selskabet var det samme. Jeg havde slået følge med Faster Mette som jeg har kendt siden dengang vi mødte hinanden på et 5 måneders ophold på Skals H.



Der var toplækkert håndværk, god kvalitet og ægte Skals stemning. Hvis man har været der, ved man hvordan det føles.




Det aller bedste ved Højskolen i Skals er at de ikke går ned på detaljen. Der er ikke noget der ikke er velovervejet, og alting er så pænt vedligeholdt og personligt, på trods af at det er en skole hvor der har været tusindvis af mennesker der har taget ophold af kortere eller længere varighed.


I går da jeg besøgte skolen lagde jeg for første gang mærke til hvor fin haven også er. Det lagde jeg ikke så meget mærke til i de skønne ungdoms'daw, hvor det handlede mere om at navigere udenom diverse stauder der stod alle vegne, når man kom hjem fra den lokale kro ud på de små timer.


Vi mødte mange spændende mennesker. To der bestemt har fortjent at blive nævnt er Eva og Henriette der står bag disse tre bøger. De har udformet et virkeligt smart koncept. En grundbog med alle teknikkerne til læder og skindsyning. Derefter har de lavet en fin fin inspirationsbog med idéer til ting i læder og skind.


De to skønne damer Henriette Andersen og Eva Deigaard Lepri.


Stemningsbillede fra den sal hvor jeg kom til at elske højskolesangbogen for 19 år siden.


Der var så mange fine ting. Hvem der dog bare havde tiden.....



Eller jordbær broderet så sirligt at man ikke kunne tro sine egne øjne.


Og ja......et nærmest poetisk maskingevær. Den slags syede vi altså ikke i min tid. Min gamle broderilærer Jytte, ville have korset sig og tvunget én til at brodere en nålebog i stedet.


Men nu hvor det er nået så vidt, så er det fint at der er tilhørende skudhuller. Arrangementet står fantastisk til de lyserøde pelargonier i vindueskarmen. 

Nej, det er naturligvis skønt at se en applikeret automatriffel på Skals. Hvis det var de samme nålebøger år efter år, så var der jo ingen grund til at komme igen. Og det fortjener stedet. At man kommer igen. Og måske oplever sin egen højskoletid igen i glimt.

Det er igen næste år i juni, hvis du vil se noget orn'lig syg håndarbejde udført af mennesker, der har været så heldige at de har haft den tid og ro der er til stede på Skals, inden de smutter ud af tidslommen igen til det pulserende liv udenfor.

6 kommentarer:

  1. Tusinde tak for de pæne ord om de nye bøger om læder og pels - det er jo "trillingerne", som Henriette og jeg kalder dem. Og vi er rigtig glade for, at de blev taget så godt imod - også på Skals - højskolen for design og håndarbejde, der - ganske rigtigt - er et helt enestående og fantastisk sted, der til stadighed udvikler det fine håndværk, men holder fast i kvaliteten.... # ;-) Bedste hilsner Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at møde jer. Jeg går faktisk og drømmer om at stifte nærmere bekendtskab med læder og skindarbejde. Så hvem ved, inden vi ved af det mødes vi nok igen.

      Slet
    2. Dejligt at møde jer. Jeg går faktisk og drømmer om at stifte nærmere bekendtskab med læder og skindarbejde. Så hvem ved, inden vi ved af det mødes vi nok igen.

      Slet
  2. Det var en dejlig tur :) og minderne om Maries køkken, hvor vi sneg os til natmad efter krobesøg, haven og sangtimerne, var virkelig værd at komme tilbage til :) Og hold nu kæft hvor er du sej til at fotografere! :) Du skulle næsten slå dig ned som fotograf til f.eks. konfirmationer og den slags ;) tø hø!

    SvarSlet
  3. Nårh bare lad være. Jeg har faktisk for nyligt skudt min første konfirmation.. Hvem ved hvad bliver det næste.

    SvarSlet
  4. Dejlige billeder fra Skals, jeg var selv på et 6 ugers ophold sidste forår.
    Det var nogle skønne og inspirerende uger, fuld af vidunderlige kreative mennesker.
    Jeg var heldig at have en uge med dygtige Henriette, jeg fik lavet en skindtaske, som jeg stadig er super glad for. Må vist lige se nærmere på de bøger. ;o)

    SvarSlet